Nordjysk firma indgår stort sponsorat med kokkelandsholdet
Foto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix
Dansk Cater, der har base i Svenstrup, bliver ny sponsor for alle tre danske kokkelandshold de næste fire år.
Råvarerne og materialerne, der bliver brugt på kokkelandsholdene, bliver fremover stillet til rådighed af det norsjyske firma Dansk Cater. Det skriver firmaet i en pressemedelelse.
Dansk Cater har firmaerne AB Catering, BC Catering, Inco og deres koncept med ferske råvarer Fantastisk Frisk. Alle fire kommer til at indgå i det nye sponsorat.
- Vi er både glade og stolte over at have indgået et samarbejde med Seniorkokkelandsholdet, Cateringlandsholdet og ikke mindst Juniokokkelandsholdet. Med dette sponsorat rammer vi bredt i de danske professionelle køkkener med vores sponsorat. Lige fra de bedste danske restauranter med vores sponsorat af Kokkelandsholdet og ikke mindst alle de dygtige kantinekøkkener, der er i Danmark, som vi støtter med vores sponsorat af Cateringlandsholdet, siger Søren Kyed fra Dansk Cater.
Sponsoratet skal hjælpe de danske kokke i deres bestræbelser på topplaceringer i internationale konkurrencer de kommende år. Blandt andet er der i 2020 OL for kokke og VM i 2022.
- Vi er utroligt glade for denne aftale, der nu sikrer alle tre landshold varer til alle træningssamlinger frem mod OL i 2020 og VM i 2022. Dansk Cater er kendt for deres høje serviceniveau og punktlighed, og vi glæder os også til at stifte bekendtskab med deres Fantastisk Frisk koncept, som vi forventer os meget af, siger Sten Slot, der er direktør for Kokkelandsholdet.