Det hele startede i 2019. Her tikkede en mail ind i indbakken hos Michael Toft Overgaard. Afsenderen var en australsk forsker, som havde fundet en genfejl hos en familie. 

Og det var ikke en hvilken som helst familie. Fejlen var fundet hos en mor ved navn Kathleen Folbigg. Hun sad på det tidspunkt fængslet for drabene på fire af hendes børn, som alle pludselig var afgået ved døden henover en tiårig periode - og ingen børn var endnu fyldt to år. 

Men hos to af børnene var der fundet den selvsamme genfejl, som hos moderen, og det var en yderst sjælden en af slagsen. 

Der findes godt 100 tilfælde i verden, hvor der er fundet fejl i samme gen, og hvor det har givet hjerterytmeforstyrrelser. Men den specifikke fejl, der blev fundet hos familien Folbigg var uden fortilfælde, og derfor var det første gange nogensinde, at den blev undersøgt i laboratorier. 

- De (mutationerne, red.) er så utroligt sjældne, og dem havde man aldrig set før. Så også videnskabeligt var det spændende, siger Michael Toft Overgaard.

Folkedomstolen havde talt

Opgaven for Michael Toft Overgaard og Mette Nyegaard var klar. De skulle forsøge at finde frem til, hvad mutationen kunne medføre. 

På daværende tidspunkt havde Kathleen Folbigg siddet i fængsel i omkring 15 år, og blandt den australske befolkning var der ingen tvivl om hendes skyld. 

- Det her med at røre ved sådan en gammel sag, hvor alle er fuldstændig enige om, at hun har gjort det, og at hun er et monster. Det krævede faktisk lidt mod, siger Mette Nyegaard. 

Også Mette Nyegaards søster, som havde boet flere år i Australien, var skeptisk i starten.  

- Hun sagde, "altså Mette da I sagde, I skulle til at kigge på den her sag, så tænkte jeg "er du gået fuldstændig fra forstanden?" 

VIDEO: Se hele indslaget herunder: 

Forskerne på Aalborg Universitet er verdens førende indenfor calmodulin-mutationer, og derfor var det dem, som dengang blev kontaktet. 

- I starten tror jeg, alle var sikre på, at det var hende, der havde gjort det. Og så på et tidspunkt undervejs spørger vi os selv:  "hvad mon det ender med?" Men så begyndte dataene at tyde på, at den her bestemte variant var farlig, siger Mette Nyegaard. 

Undervejs i forskningen forsøgte forskergruppen ikke at fokusere på, at det ville kunne påvirke en drabssag. Arbejdet blev lavet som altid og offentliggjort i et tidsskrift. Og alt det foregik ved siden af forskernes andre arbejdsopgaver. 

- Vi var på så meget overarbejde, men en gang i mellem kiggede vi op sagde, at det her kunne jo komme til at have en kæmpe betydning. 

Anerkendende tilkendegivelser

Og da forskergruppen kom frem til deres endelige konklusion, var der heller ikke tvivl. Den sjældne genfejl kunne forårsage pludselige hjertestop. 

- Og der kunne vi jo godt regne ud og kunne også mærke på de andre, at det var ikke helt ligegyldigt, hvordan man skrev den (konklusionen, red.). Det skulle virkelig være velovervejet, siger Michael Toft Overgaard. 

Dermed kom der en naturlig forklaring på de australske børns død. Og det resulterede i, at Kathleen Folbigg blev frikendt i juni sidste år. 

- Jeg kan mærke, der er flere, der har sagt tillykke med det gode arbejde og givet anerkendelse, siger Michael Toft Overgaard.  

På tirsdag udkommer TV2's dokumentar om de to forskeres arbejde, og dermed kan de to nu sætte et endegyldigt punktum i sagen om Kathleen Folbigg.