Nordjyske landbrug i fare: Landmand risikerer at måtte opgive sine dyr

Regeringen lægger i sit landbrugsudspil op til, at 88.500 hektar lavbundsjord vådgøres eller braklægges. Det kan få store konsekvenser for nordjyske landmænd.

Niels Hedermann driver landbrug ved Tylstrup. Han har 1300 malkekøer, der blandt andet får foder fra den type jord, som regeringen ønsker at tage ud af drift.

- Jeg kan ikke have nogle dyr uden at have det areal, siger Niels Hedermann.

Ét af de centrale tiltag i det landbrugsudspil, regeringen præsenterede onsdag, drejer sig om lavbundsjord, der er meget CO2-holdig. Derfor er planen at oversvømme jorden og dermed holde på den CO2, landbruget udleder.

- Det er godt, at der kommer et udspil, men det er alt for lidt, siger Thorkild Kjeldsen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland.

Cirka 40 procent af Niels Hedermanns jord er kategoriseret som lavbundsjord, og han frygter de konsekvenser, regeringens udspil kan få for ham.

- Vi er alle enige om, at vi skal reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030 og være CO2-neutrale i 2050, men det er klart, at det har en ekstrem påvirkning på den butik, vi driver, siger Niels Hedermann.

Ønsker omstilling til plantebaseret produktion

På Christiansborg har regeringens landbrugsudspil også fået en blandet modtagelse.

- Udspillet virker som sådan konstruktivt og på mange måder fornuftigt. Vi har i Nordjylland mange kystnære områder, som er en udfordring i forhold til udtagning af lavbundsjord, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at det kan blive en stor udfordring for mange landmænd, siger landbrugsordfører Per Larsen (K).

- Man burde gå meget længere i forhold til at udtage landbrugsjord og i forhold til at omstille til økologi, men også i forhold til at omstille til en plantebaseret produktion. Der er ikke nogen tvivl om, at det er der, fremtiden for dansk landbrug kommer til at ligge - også hvis vi skal opretholde den eksport, vi har i dag, siger klimaordfører Peder Hvelplund (EL).

- Et columbusæg

Danmarks Naturfredningsforening har i flere år kæmpet for at få udtaget lavbundsjord af dansk landbrugs produktion. Og det er ikke kun på grund af den store CO2-besparelse, det kan give.

- Det vil give nogle naturgevinster, og det kan også stoppe en del af det tab af næringsstoffer, som landbruget har til eksempelvis Limfjorden, så derfor er det lidt et columbusæg, siger Thorkild Kjeldsen.

Landmanden og naturmanden har hver især et ønske til de kommende forhandlinger om landbrugets bidrag til klimaplanen.

- Det skal gå så stærkt, som det kan, fordi vi har snart år 2030, siger Thorkild Kjeldsen.

- Hvis samfundet vil have min jord, skal samfundet betale for den, mener Niels Hedermann.


Seneste nyt

fra Nordjylland