Ny app skal lokke børn og voksne ud i naturen
Aalborg Kommune vil med en ny app gøre det nemmere for børn og voksne at komme ud i den friske luft.
Familien Poulsen fra Klarup var lørdag på tur i Mølleparken i Aalborg.
Aalborg Kommune har nemlig sammen med Natureventyr lanceret en app, der sender børnefamilier på eventyr i det fri.
- Det giver noget energi. Det giver noget energi til os som forældre, men det gør det også til Johan. Det her med at komme ud at bruge naturen og mærke naturen også en dag som i dag, hvor det blæser helt vildt, er det jo stadig fedt at være ude
Appen guider brugeren fra kapitel til kapitel og undervejs bliver børnene inddraget i fortællingen gennem spørgsmål og udfordringer.
Eventyrene er målrettet børn i alderen 3-9 år og tager udgangspunkt i de ting, som børnene kan opleve langs ruten.
I løbet af coronaperioden har mange familier tilbragt mere tid i naturen end før, og Aalborg Kommune håber, at natureventyrene kan være med til at sikre, at mange vil fortsætte den sunde vane.
- Det er en god måde at komme ud at opleve området på og blivere klogere på nogle ting.
Se indslaget fra familien Poulsens tur i det fri øverst på siden.