Stik imod lokalplanen i Gl. Hasseris, er der blevet bygget store moderne huse.
Naboer i Gl. Hasseris fortsætter kampen mod et nybyggeri kaldet skrænthusene, som de mener, er en skændsel for det særlige landsbymiljø i bydelen. Men alt tyder på, at det er forgæves.
John Laursen havde kig til horisonten, da han for seks år siden købte et typisk, lavt Gl. Hasserishus, men nu er en del af udsigten forsvundet.
Udsigten blev forvandlet til en mur, og John Laursens hus kom hurtigt til at ligge delvist i skygge, da tre moderne, kæmpehuse med fladt tag skød op for fire år siden.
- Det tog lyset i vores stue. Det er selvfølgelig et meget fint byggeri med noget meget fint materiale. Jeg synes bare ikke rigtigt, at det hører til lige her i den gamle Hasseris-landsby. De ville da også kigge noget oppe i den nye Hasseris-bydel, Sorthøj, hvis jeg pludselig byggede et lille hus i Skagen-stil der, siger John Laursen til TV2 Nord.
Lemper på skrappe regler
John Laursen er nærmeste nabo til et af de mest udskældte byggerier i Hasseris, de såkaldte Skrænthuse. Flere protestmøder helt fra start har ikke hjulpet.
Vi ved jo godt, at hvis vi bygger noget, vi ikke har lov til, så skal det rages ned, men det gælder åbenbart ikke for alle.
Ebbe Winther, beboer i Gl. Hasseris.
Byggeriet ligger ellers i et område, der er underlagt skrappe regler om kun at bygge lave huse i Skagen-stil. Det har Ebbe Winther, en anden beboer på Bygaden i Gl. Hasseris, måttet føle.
- Vi ved jo godt, at hvis vi bygger noget, vi ikke har lov til, så skal det rages ned, men det gælder åbenbart ikke for alle. Og da jeg for 23 år siden byggede en garage, blev jeg tvunget til at lave gesims på samme måde som hovedhuset. Det gav en merudgift på 50.000 kroner. Det gik man meget op i fra kommunens side dengang, siger Ebbe Winther til TV2 Nord.
Erkender fejl
Aalborg Kommunes stadsarkitekt, Peder Baltzer, har tidligere sagt til TV2 Nord, at han lægger sig fladt ned og erkender, at det var en forkert vurdering at tro, at huset ville komme til at passe fint ind. I dag siger han, at han fortryder tilladelsen til materialevalget i Skrænthusene.
- Det er delvist imod lokalplanen. Vi var inde og give nogle dispensationer. Det har vi jo lært lidt af, og derfor skal vi jo være meget påpasselige med spørgsmålet omkring dispensationer. Det er et meget mørkt materiale, der er anvendt i overetagen. Det kunne jeg godt være ked af, at vi ikke fik gjort anderledes, siger stadsarkitekten til TV2 Nord.
Naboen til det moderne byggeri tror, at det er gået for stærkt.
- Der er jo noget, der er rendt løbsk inde i Teknisk Forvaltning, for de har selvfølgelig sagt ja til noget, de ikke har sat sig ordentligt ind i, siger John Laursen.
"Det skriger til himlen"
På gaden stopper folk stadig op efter flere års byggeri for at studere de tre skrænthuse-tårne nærmere.
- Det her skriger til himlen. Det kunne godt være pænt et andet sted, men ikke på den her beliggenhed. Jeg synes, at det er helt forfærdeligt, at de har fået tilladelse, siger Mie Bo til TV2 Nord.
Det her skriger til himlen. Det kunne godt være pænt et andet sted, men ikke på den her beliggenhed. Jeg synes, det er helt forfærdeligt, at de har fået tilladelse.
Mie Bo, beboer i Gl. Hasseris.
Naboprotester og klager i Ankestyrelsen, Statsforvaltningen og Planklagenævnet har ikke stoppet Skrænthusene. John Laursen er en af dem, der har betalt 900 kroner for at klage - mest for at sikre, at kommunen tænker sig bedre om næste gang, der skal gives særtilladelser.
- Jeg tror ikke, at det bliver raget ned. Det vil jeg heller ikke gå efter, for det bliver bare skatteborgerne, der kommer til at betale. Jeg vil hellere bruge kræfter på at få sat vurderingen af mit hus ned i ejendomsskat – i hvert fald med 400.000 kroner, siger John Laursen.
TV2 Nord har talt med to af bygherrerne, som også bor i to af de nyopførte skrænthuse, men ingen af dem ønsker at stå frem og fortælle, hvordan det er at være nabo til så mange protester.
