Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Over 1000 kilometer aktive asbestvandrør i Danmark: Aalborg topper listen

Foto: Tv2nord.dk

Over 1000 kilometer vandrør, der indeholder asbest, bringer drikkevand rundt til de danske hjem.

Kilometer efter kilometer vandrør, der bringer drikkevand ud til de danske forbrugere, består af eternit, som indeholder asbest. 

Og Aalborg Kommune er det sted i landet, hvor der er flest. Op imod 20 procent af kommunens vandforsyning løber igennem de gamle rør.

Asbestprodukter har været forbudt at producere i EU i snart 20 år. Alligevel er vi omgivet af dem. Mange ældre parcelhuse har stadig eternittage. Gamle ventilationskanaler er forstærket af materialet. Vandrør i kældre er isoleret med det. Og så løber en ikke ubetydelig del af vores drikkevand stadig igennem de gamle eternitvandrør.

Om projektet

TV2 Nord sætter i samarbejde med en international gruppe af graverjournalister fokus på asbest. Der er nu international anerkendelse af, at asbest er mange gange mere dødelig end hidtil antaget. I Danmark betyder det, at det årlige dødstal på 300 forventes at være så højt som 1.300.

Men selv om asbest altså er meget mere dødeligt end hidtil antaget, så har Danmark at stadig godt 1100 kilometer aktive eternitvandrør. 20 procent af Aalborg Forsynings vandrør består af eternit. Og selvom internationale forskere er bekymrede for sundhedsrisikoen, er spildevandschefen i Aalborg Forsyning ikke bekymret.


De 75 største vandforsyningsselskaber i Danmark har tilsammen stadig godt 1100 kilometer aktive eternitvandrør. Det viser en opgørelse fra 2021, som TV2 Nord har fået aktindsigt i. 

Den kommune der har langt de fleste gamle vandrør, er Aalborg. Her består omkring 150 kilometer vandrør af eternitvandrør. 

Det er cirka 20 procent af Aalborg Forsynings ledningsnet.

- Eternitledningerne er jo en del af vores samlede ledningsnet, og de leverer meget vand rundt i ledningsnettet. De blev anlagt i 40'erne, 50'erne og 60'erne, og det er også en del af de ledninger, vi nu løbende udskifter i takt med vores renoveringsstrategi, forklarer Birthe Dilling Berg, der er vand og spildevandschef i Aalborg Forsyning.

Udenlandske forskere bekymrede for sundhedsrisiko

I en undersøgelse af udbredelsen af de gamle eternitvandrør på tværs af Europa, som TV2 Nord har deltaget i, advarer den amerikanske professor Arthur Frank fra Drexel University i Philadelphia om at undervurdere sundhedsrisikoen. 

Se indslaget herunder:

Ifølge ham, har det været kendt i årtier, at asbestfibre også kan være sundhedsskadelige, når de bliver indtaget, og kan føre til en øget risiko for mave- tarm og spiserørskræft.

Selv om det er velkendt, at asbestfibre er kræftfremkaldende ved indånding, og der derfor er strenge krav i arbejdsmiljøloven til, hvordan materialet skal håndteres og deponeres, er der ingen bekymring hos de danske myndigheder for, om der kommer asbestfibre med i drikkevandet fra de gamle eternitrør.

FAKTABOKS ASBEST

• Asbest er et naturligt forekommende mineral, som har været anvendt i mere end 100 år i alt fra madrasser, fliseklæb og rørisolering til gulv- og loftsplader, ventilationskanaler, vandrør, tagplader og meget mere. I 1950’erne var der sågar en amerikansk cigaretproducent, der brugte det i cigaretfiltre.

• I Danmark var asbestfibre i flere årtier et meget populært byggemateriale på grund af dets isolerende og brandhæmmende egenskaber.

• I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.

• I 1980 blev det forbudt at bruge asbest bortset fra i asbestcementprodukter, bremsebelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og elektromotorer.

• I 1986 blev det forbudt at bruge asbest i alle andre cementprodukter end asbestcementbølgeplader “B5” og “B9”. Man måtte desuden stadig bruge det til bundne pakningsmaterialer, bremsebelægninger, lejeforinger og elektromotorer.

• Fra 1993 og frem til 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.

Kilde: Arbejdstilsynet m.fl.

Der bliver ikke foretaget, og har aldrig været foretaget officielle test af det danske drikkevand for asbestfibre. Det bekræfter Miljøstyrelsen i et svar til TV2 Nord. Anderledes ser det ud i Italien og i USA, hvor man jævnligt tester for asbestfibre. I USA er der også grænseværdier for, hvor mange fibre der må være per liter vand.

Birthe Dilling Berg er ikke bekymret for drikkevandskvaliteten.

- Miljøstyrelsen udstikker retningslinjerne for vores vandforsyning, og dem overholder vi til punkt og prikke med de grænseværdier, der nu er.

Så hvis Aalborg Forsyning skulle ønske at teste for asbestfibre, så skulle det komme fra øverste hold?

- Ja, altså det vil i givet fald kræve ny lovgivning på området, at der skal stilles krav og grænseværdier omkring det, og det har ikke været fundet nødvendigt fra Miljøstyrelsens side.

Hun er heller ikke bange for, om eternitvandrørene kan afgive asbestfibre til drikkevandet.

- I Aalborg-området har vi meget kalkholdigt vand, det vil sige hårdt vand, så når vi åbner op til eternitrørene og eksempelvis har et brud, så kan vi se, at der er en kalk, der sidder indvendigt i rørene og faktisk jo på den måde agerer beskyttelse, så der er ikke kontakt mellem vandet og selve eternitrøret længere.

Hvad så, når der opstår brud på et rør?

- Vi har særskilte retningslinjer om brud og opfølgning på brud, og opmærksomhed på at få gennemskyllet rørene, så der ikke er rester i ledningssystemet, forklarer hun.

Selvom 20 procent af Aalborg Forsynings ledningsnet består af gamle eternitvandrør er spildevandschef Birthe Dilling Berg ikke bekymret for drikkevandskvaliteten.

Gamle rør er skrøbelige

Årsagen til, at der tidligere blev brugt asbest i så mange forskellige produkter er, at det tilførte en stor slidstyrke til materialet. Det betød, at der var lang levetid – også på vandrørene. Men nu er de ved at være meget slidte. Derfor sker det oftere og oftere, at der kommer brud på et af rørene.

- Vi udskifter løbende mange ledninger, godt 10 km om året på vores ledningsnet, og det gør vi selvfølgelig ud fra de ældste først, så vi har det nyeste ledningsnet tilbage. Når vi åbner op og har opgravninger omkring eternitledninger, kan vi godt se, at det er ældre ledninger. Vi har også støbejernsledninger, der også er fra gammel tid, så det er nogle af de ledninger, vi rigtig gerne vil forny, også fordi vi oplever, at der jævnligt opstår brud og lækager i de her gamle typer af ledninger, forklarer hun.

Den internationale undersøgelse af udbredelsen af eternitvandrør, som TV2 Nord har været en del af, er støttet af Journalismfund Europe.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”