Politiet finder lig ved Nordjyllandsværket

Nordjyllands Politi formoder, at der er tale om en mand, der har været meldt savnet de seneste par uger.

Klokken 09.52 fik Nordjyllands Politi en anmeldelse fra en borger i området om et lig i vandkanten tæt på Nordjyllandsværket i Vodskov.

Ifølge Nordjyllands Politi er der tale om en mand, der har været meldt savnet de seneste par uger. Det vurderes ud fra et signalement, og det tøj liget blev fundet i.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen, skal der foretages et ligsyn på mandag for endeligt at få bekræftet identiteten på manden.

Der er ingen tegn på, at der er blevet begået en forbrydelse.

De pårørende er blevet underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland