Regning på vej: Fredagskoncert kritiseres for kaos og manglende oprydning

Konstitueret ansvarshavende chefredaktør hos Det Nordjyske Mediehus, Karen Edelmann Keinicke, er ikke enig i, at der manglede sikkerhed til fredagens gratis fest.

ANR inviterede i fredags til gratis fest i Karolinelund.

Fejringen af radiokanalens 40 års fødselsdag blev dog så stor, at det resultererede i kaos og rod.

Sådan lyder kritikken i hvert fald fra flere deltagere til fredagsfesten - og efter en hel weekend er der stadig ikke ryddet ordentlig op, bekræfter Aalborg Kommune.

Nu vanker der en regning for oprydningen til radiokanalen, der er ejet af Det Nordjyske Mediehus.

Det bekræfter Aalborg Kommune og stadsgartner, Kirsten Lund Andersen, hvis folk har været i gang det meste af mandagen inde i Karolinelund. Det er sket efter flere borgerhenvendelser fra lokale.

Se video både hérunde og øverst.

- Vi har jo tillid til at folk kan opføre sig ordentligt. Det er så glippet hér, og så får de lov at betale, fordi de ikke kan rydde op selv, siger Kirsten Lund Andersen.

Blandt de optrædende var Kato og Ude af Kontrol.

Det er ANR, der som arrangør har ansvaret - også for oprydningen, oplyser kommunen

- De (arrangørerne, red.) efterlader jo området, og de bærer ansvaret for, at det er i ordentlig stand.

Har denne fest været mere vild end andre?

- Det må den have været. Voldsomt meget mere. Vi er jo sat i verden for, at folk kan bruge vores arealer. Jo flere der bruger dem, jo bedre skal de være til at behandle det ordentligt, siger stadsgartneren.

karo3
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Væltede hegn og manglende vagter

Blandt de mange henvendelser og beretninger, som TV2 Nord har fået fra borgere, der også har sendt videoer, er det især kaosset op til og uden for, der går igen.

En krigszone lyder det fra en bruger, der opholdt sig i den timelange kø.

- Vi bliver fuldstændig mast grundet skubben, skriver hun og langer ud efter arrangøren for ikke at have vagter før 17.30, når "der var kaos fra klokken 16."

- Det er unge mennesker, der kaster med flasker, brækker sig i køen, vælter hegne, står og stikker tissemanden ud af hegnet for at tisse, lyder det videre fra en bruger, der har sendt en video af den store menneskemængde.

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger. Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder eller send en mail til redaktion@tv2nord.dk
Tip os

Hos Det Nordjyske Mediehus, hvor radiokanalen ANR hører under, er konstitueret ansvarshavende chefredaktør Karen Edelmann Keinicke ikke enig i, at der manglede sikkerhed. Faktisk var der ekstra sikkerhed og vagter sammenlignet med andre fredagsfester.

- Jeg var der selv fra klokken 17, og vi har ikke haft problemer med at styre det. Når der er rigtig mange unge mennesker, kan vi ikke være ansvarlige for, den tilstand de kommer i. Vi tager selvfølgelig ansvar for dem, når de er der, siger hun til TV2 Nord.

Hun erkender dog, at festen var stor.

- Det var helt klart en kæmpe positiv overraskelse, at så mange ville til koncert. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange, der gerne ville til koncert.

- Vi bærer ansvaret

Den gratis koncert betød også, at mange i køen måtte gå forgæves. 

At det skulle være ukontrolleret kaos, kan hun dog ikke genkende. Men at der var mange, som var fulde, er Karen Keinicke enig i.

- Faktisk så fulde, at vi måtte hjælpe enkelte ind i en taxa og hjem. Jeg har da også selv gjort mig nogle tanker om at sende børn under 18 år alene afsted med en flaske vodka i tasken - det kan jeg godt undre mig over. Til gengæld var der også nogle forældre, der var med.

- Dem tager jeg hatten af for.

I nogle af beretningerne fra deltagerne beskrives både, hvordan folk blev mast og overløbet tæt op af de opstillede hegn.

- Nogle fik sig et skrub - og der var også en, der lå på græsset, hvor ambulancen havde svært ved at komme til. Vi bærer selvfølgelig ansvaret for, at vi holder en god fest. Men jeg tror ikke, du finder nogen, der ikke syntes, det var en fantastisk aften, siger chefredaktøren.

karo2
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Tre dages oprydning - og ikke færdig endnu

I forhold til kritikken af den manglende oprydning, siger chefredaktøren, at folk fra Det Nordjyske Mediehus har arbejdet i flere dage med oprydning.

Det flugter ikke helt med den oplevelse, som endnu en bruger har delt med TV2 Nord mandag. Hun skriver, at der stadig er rod, og det samme viser billeder, som TV2 Nord har taget i parken mandag middag.

- Folk går undret rundt derover. Solen er fremme, og jeg skal i hvert fald ikke have min gåtur derover i dag. Folk med hunde skal igennem de store bunker affald, fordi der jo er sat hegn op, skriver brugeren.

Karen Keinicke siger, at oprydnignsarbejdet har været stort og sender samtidig roser afsted til både Skraaen og deres frivillige samt politiet.


- Vi har været derinde i tre dage og går der også i dag for at rydde op. Vi er selvfølgelig trætte af den gene, det har givet folk, der ville bruge parken i weekenden. Men der er også meget affald, for der var nogle unge, der var rigtig fulde. 

Og Karen Keinicke har heller ikke problemer med at hive tegnebogen frem efter fredagsfesten.

- Vi er helt med på at erstatte en smadret blomsterkrukke, og vi betaler også den regning, der kommer. Vi håber, at både borgere og Aalborg Kommune er glade for, at der arrangeres gratis fest for unge i kommunen, siger hun.

Aalborg Kommune har endnu ikke overblik over, hvad regningen løber op i, oplyser de til TV2 Nord.



Forsiden lige nu

250923 Plejehjem srne 10913

Virker lønløft? På nordjysk plejehjem skriger Helle efter noget andet

210423 FO Forsoningsmøde 3F og arbejdere på supersygehus 1
Seneste nyt

"Jeg forlader ikke et byggeri i kaos": Projektdirektør for skandaleramt sygehusbyggeri sætter ord på opsigelse

Søren Smalbro

play Borgmester mener, brugerne selv og frivillige skal tage ansvar efter besparelse: Men det er ikke lige til ifølge forsker

Frederikshavn Havn

Ballade på havnen fortsætter - borgmester og afgået bestyrelsesmedlem i karambolage

250923 Plejehjem srne 10913

Virker lønløft? På nordjysk plejehjem skriger Helle efter noget andet

210423 FO Forsoningsmøde 3F og arbejdere på supersygehus 1
Seneste nyt

"Jeg forlader ikke et byggeri i kaos": Projektdirektør for skandaleramt sygehusbyggeri sætter ord på opsigelse

Søren Smalbro

play Borgmester mener, brugerne selv og frivillige skal tage ansvar efter besparelse: Men det er ikke lige til ifølge forsker

Frederikshavn Havn

Ballade på havnen fortsætter - borgmester og afgået bestyrelsesmedlem i karambolage

Nye boliger på sygehusgrund vil ikke have varme fra naboen - alternativ løsning kan være ulovlig

20230916-172600-5-2374x1582ma

Stor historie florerer i cykelverdenen – Vingegaard involveret

dghnf

AaB-målmand i Saudi-Arabien: - Jeg gør det for pengenes skyld

240923 Lille Vildmosecentret laml 10908

gallery Lille Vildmosecentrets skæbne afgøres snart: Parti har redningsplan på vej

Mariia Kolokolova og mormor

Bomberne falder over demensramte mormor, mens Mariia kæmper fra Skagen

White Hawks
Seneste nyt

White Hawks lider endnu et nederlag

ambulance genre

To unge slynget ud af rullende bil i solouheld

signe og carsten

Limfjorden gisper efter luft: Nu kræver oppositionspartier handling for at redde den

220923 220923 Pau Vestergaard, Brobyggersygeplejersker siml 10902

play Reddede Paus liv - nu skal hjælpende hånd afskaffes i hele regionen

Tania og Simon - Særlige sommerhuse

gallery Par faldt pladask for Nordjylland - nu har de bygget deres drømmesommerhus

Capture3
Seneste nyt

Trafikuheld på motorvej

20191216-214518-4-5760x3840ma
Seneste nyt

Katjing! Nordjyde vinder største førstepræmiepulje i Lotto længe

FotoJet (1)

Redningsbåd sendt på pension uden afløser: Frygter det kan koste liv

Ambulance falck
Seneste nyt

19-årig kastet ud af bil

Til forsiden

Til forsiden