Seneste nyt

fra Nordjylland

Ankede Mia-sagen på stedet: Nu er der nyt

Det endelige punktum er endnu ikke sat i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn, som nordjyske Thomas Thomsen i juni blev dømt forvaring for.

Statsadvokaten valgte nemlig at kontraanke dommen i juli - de vil have Thomas Thomsen dømt for voldtægt og ikke "blot" forsøg på voldtægt, som dommen lød på.

Nu er der kommet dato på ankesagen.

Den begynder 13. maj 2024 i Vestre Landsret.

Efter byrettens afgørelse ankede forsvarer Mette Grith Stage dommen til frifindelse eller formildelse, mens altså Statsadvokaten ankede med henblik på at få Thomas Thomsen dømt for fuldbyrdet voldtægt med en straf på livstid.

Tidligere har statsadvokaten også oplyst TV2 Nord, at de vil forsøge at få Thomas Thomsen idømt fængsel på livstid i stedet for den forvaringsdom, han har fået.

- Den allerstrengestes dom, vi har i Danmark, er livstid. Så hvis landsretten ser mulighed for det, er det fint, lød det i juli.

Udover forsøg på voldtægt blev Thomas Thomsen i juni også dømt for drab og usømmelig omgang med lig.