Risgaard på skolebænken: Indgår 'unikt' samarbejde

Elever på nordjysk uddannelsesinstitution kan komme i 'løvelære'.

Til sommer er det ikke kun skolebænken, du kan sætte dig på, hvis du går på Aalborg Handelsskole.

Har kan du få foden indenfor i 'løvehulen', fordi uddannelsesinstitutionen har lavet en aftale med Coolshop om et samarbejde.

Det oplyser de to nye venner i en pressemeddelelse.

Her er det planen, at udvalgte 30 elever fra EUX Gymnasiet på Aalborg Handelsskole skal gå i skole hos Løvens Hule-investoren Jakob Risgaards Coolshop-virksomhed.

Og er du dygtig nok, kan det endda ende med at nogle elever kan få tilbudt fritids- eller sæsonarbejde hos Coolshop.

Den nordjyske virksomhed bliver således både en del af skemaet, omdrejningspunkt for undervisningen, men også et helt konkret mål for eleverne.

- Ved at bygge bro mellem EUX Gymnasiet og Coolshop vil eleverne få et frisk indspark til den mere traditionelle undervisning, og de vil samtidig få et indblik i erhvervslivet set med en virksomheds briller.

Sådan sætter direktør på handelsskolen, Rikke Christoffersen ord på samarbejdet.

Hos Coolshop kalder man samarbejdet 'unikt'.

Direktør Rikke Christoffersen.
Direktør Rikke Christoffersen.
Foto: Bruno Stagsted

For at komme i betragtning til 'faget' skal man sende en motiveret ansøgning, men bliver du en af de 30 rykker undervisningen altså endnu tættere på - og ud i - virkeligheden.

- Der er enormt stor opbakning fra hele organisationen til at bidrage med ny og relevant viden samt uddanne de unge til fremtidens arbejdsmarked, siger Peter Tuure, der er Coolshops CFO hos Coolshop.


Seneste nyt

fra Nordjylland