Se billederne: Farverigt naturfænomen ramte Nordjylland

Natten til mandag viste himmelen sig fra den flotteste side, da nordlyset ramte Nordjylland.

Nordlys er et almindeligt syn i Norge, Island og Grønland, mens det forekommer sjældnere i Danmark. Ikke desto mindre fangede Carsten Henriksen fra Hals en række flotte fotos natten til mandag.

- Jeg vågnede på sofaen, og så kunne jeg se, der var gang i den derude, siger Carsten Henriksen. 

Han knipsede billederne mellem midnat og klokken 01.00 med et almindeligt spejlreflekskamera lidt udenfor Hals.

- Der kan godt være de rigtige betingelser i Danmark, lyder det fra natfotografen, som derfor ikke selv var overrasket over, at det lykkedes ham at fange fænomenet.

Nordlyset, som har det latinske navn aurora borealis, er normalvis nemmest at se i Danmark fra september til april.


Seneste nyt

fra Nordjylland