Slagsmål på havnefront: Leder fortsat efter genstand

En 19-årig mand blev stukket i ballen ved et slagsmål tirsdag aften på Aalborg Havnefront.

Opdatering onsdag kl. 11:59:

Knivstikkerier i Aalborg efterforskes intenst: Læs her

Politi og beredskab var tirsdag aften talstærkt til stede ved Slotspladsen på Aalborg Havnefront efter et voldsomt slagsmål.

Ved 20-tiden blev to mænd overfaldet af en gruppe unge mænd.

Den ene – en 19-årig mand - blev stukket i ballen med en ukendt genstand, mens den anden blev overfaldet med knytnæveslag. Efterfølgende løb gerningsmændene væk fra stedet.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Politi og beredskab på Aalborg Havnefront tirsdag aften.

Fortsætter søgningen

En dykker fra Nordjyllands Beredskab var tirsdag aften i havnebassinet for at forsøge at finde den genstand, der blev brugt til at stikke den 19-årige i ballen. Politiet har nemlig en formodning om, at gerningsmændene kan have kastet genstanden i havnen.

- Søgningen efter genstanden, der blev stukket med, fortsætter onsdag, siger Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse til overfaldet. Har man oplysninger, skal man ringe på 114.

Klokken 3 natten til onsdag blev en mand stukket ned med kniv ved Durupstien i Aalborg Øst. Om der er sammenhæng mellem de to overfald, er endnu uvist.


Seneste nyt

fra Nordjylland