LIGE NU:

To personer varetægtsfængslet efter knivstikkeri

Efter et knivstikkeri den 8. oktober 2020, hvor en 19-årig mand blev overfaldet af flere personer og stukket med kniv, skred Nordjyllands Politi tirsdag til aktion og anholdt otte personer i sagen. Onsdag blev de anholdte fremstillet i grundlovsforhør.

Rettelse
Nordjyllands Politi har tidligere oplyst, at tre personer er varetægtsfængslet. Der er dog kun tale om to personer.

En 19-årig mand blev den 8. oktober om aftenen overfaldet med kniv på vej hjem fra Jomfru Ane Gade i Aalborg. To til tre personer overfaldt den 19-årige med flere slag og spark og stak den forurettede mod kniv.

Tirsdag oplyste Nordjyllands Politi, at otte mænd, der var mistænkt i sagen, er blevet anholdt. 

De otte personer blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør. Her blev to af de otte personer varetægtsfængslet i fire uger. Fire blev løsladt, og den sidste blev løsladt tirsdag efter endt afhøring.

Det oplyser Nordjyllands Politi onsdag på Twitter.

Det fremgår desuden af Twitter-opslaget, at efterforskningen i sagen fortsætter.