Kort Nyt

Tunnelen er genåbnet: Men der er massiv kødannelse i eftermiddagstrafikken

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdateret klokken 16.30 med politiets nyeste kommentar. 

Du skal væbne dig med en god mængde tålmodighed, hvis du skal igennem Aalborg, hvad enten det er igennem byen eller på motorvejen. 

For efter politiet omkring middagstid har været nødt til at spærre Limfjordstunnelens sydgående tunnelrør, har det skabt massive køer i resten af byen. 

Blandt andet på Østerbro i Aalborg, som du kan se i videoen herunder.

Politiet har været nødsaget til at spærre tunnelen omkring middagstid, fordi der falder is ned ved indgangen til det sydgående tunnelrør.

Limfjordstunellen har været spærret siden middagstid, og det har skabt massive køer i resten af byen. 

I øjeblikket er Vejdirektoratet sammen med politi og brandvæsen lige blevet færdige med at fjerne is fra tunnelens tag, og man skal derfor forvente, at der går noget tid, inden trafikpropperne er opløst.

Også på Østre Allé er der massive køer, som du kan se i videoen herunder.

Klokken 16.30 er der fortsat kø over Limfjordsbroen og gennem Limfjordstunnelen. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen. 

- Trafikken glider, men der er fortsat meget kø, så man kan forvente forlænget rejsetid, konstaterer han. 

Trafikkaoset inde i Aalborg kommer på det værst tænkelige tidspunkt. I hvert fald for ishockey-fans. 

For i dag klokken 16 starter første kamp i final four i Gigantium, der spilles mellem Herning Blue Fox og SønderjyskE.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mand påkørt af bus i Aalborg

Sent lørdag aften er en mand blevet påkørt af en bus i det indre Aalborg.

Hvordan ulykken er sket, og hvor alvorlig mandens tilstand er, vides endnu ikke.

Ulykken er sket i krydset mellem Karolinelundsvej og Østerbro. TV2 Nords mand på stedet oplyser, at der er flere patruljer på stedet - heriblandt politiets indsatsleder. Der er også blevet tilkaldt en bilinspektør.

Manden er blevet kørt med ambulance til sygehuset.

Der er desuden synlige skader på bussen i forbindelse med sammenstødet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

30-årig mand er afgået ved døden efter redningsaktion

Mandens liv stod ikke til at redde.

En 30-årig mand er lørdag afgået ved døden, efter han lørdag eftermiddag blev reddet op fra vandet i en redningsaktion ud for Skagen.

Manden var bosiddende i Region Nordjylland, og hans pårørende er blevet underrettet.

Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Mikkel Lousdal.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de så, at den 30-årige var nødstedt ude i vandet. Forsvarets redningshelikopter og redningsfaretøjer blev indsat i eftersøgningen, og det lykkedes redningshelikopteren at opspore manden og få ham bjærget.

Manden blev efterfølgende fløjet til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde, og senere på eftermiddagen blev han erklæret død.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Barns leg med ild var formentlig årsag til brand i rækkehus

Lørdag aften var det formentlig et barns leg med ild, der var årsagen til, at der opstod brand i et rækkehus i Nørresundby.

Branden opstod i rækkehusets soveværelse, som ligger på førstesalen.

- Sengen er udbrændt, og der er en del røg- og sodskader i rummene op til. En af børnene har måske leget med noget ild, siger indsatsleder Henrik Christensen fra Nordjyllands Beredskab.

Alle personer i boligen nåede at komme ud, så det er kun materielle skader, der er sket.

- Sådan en brand i et rækkehus, hvor der er masser af brændbart materiale, kan godt udvikle sig hurtigt. Men vi fangede det heldigvis i det tidlige forløb, så vi fik det hurtigt slukket og er ved at overdrage det til skadeservice nu, uddyber indsatslederen.

Ambulancefolk er ankommet til adressen, hvor de er i gang med at lave et tjek af alle beboerne.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mors-Thy taber hjemmekamp til slutspilsrivaler

Mors-Thy skulle lørdag eftermiddag forsøge at konsolidere sin plads i slutspilspladserne, da de på hjemmebane mødte Skjern Håndbold.

Forud for opgøret lå morsing- og thyboerne på fjerdepladsen, mens gæsterne fra Skjern lå på ottendepladsen, der lige nøjagtig giver adgang til slutspillet til slut på sæsonen.

Mors-Thy kom bedst fra start, men i sidste del af første halvleg overtog Skjern Håndbold teten, og i pausen var stillingen 17-14 til Skjern Håndbold.

I anden halvleg udbyggede vestjyderne føringen, og de var flere gange foran med fem og seks mål. Undervejs var stillingen 21-15, 23-18 og 26-20.

Til slut i opgøret fik Mors-Thy pyntet på resultatet, og det endte derfor kun med et nederlag på 32-35. Med nederlaget ligger Mors-Thy nu på femtepladsen med 18 point i 16 kampe. Næste opgave er næste lørdag, når der er nordjysk lokalopgør. Her skal Mors-Thy nemlig på besøg hos Aalborg Håndbold.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hold på hat og briller: Varsel om vindstød op til stærk storm

Søndag aften og natten til mandag kommer der gang i trækronerne i det nordjyske.

Fra søndag aften klokken 21:00 til mandag morgen klokken 09:00 er der nemlig varslet om vindstød op til stærk storm på den nordjyske vestkyst.

Det er hele landet, der vil blive ramt af meget blæst, men i Thy, Jammerbugt og Vendsyssel vil den kraftigste vind være. Her kan vindstødene nå op mellem28,5 og 32,6 meter per sekund.

Temperaturerne vil i løbet af dagen ligge lunt for årstiden, idet de vil ligge omkring syv til ti grader.

Grafik: TV2 Vejr