Kort Nyt

Trafikkaos efter knust forrude: Limfjordstunnelen fortsat spærret - åbner først i eftermiddag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sne, is og kolde temperaturer har drillet de nordjyske bilister i den seneste tid.

Og i dag er desværre ingen undtagelse. 

En bil ved Limfjordstunnelen har fået knust forruden, fordi der falder is ned ved indgangen af tunnelen.

Derfor har Nordjyllands Politi spærret tunnelen i sydgående retning, så bilister ikke risikerer at få is og sne i hovedet.

Det skriver politiet på det sociale medie X.

Trafikken er derfor ledt over i det nordgående tunnelrør, så der kun er et farbart spor i hver retning. Det har allerede skabt lave hastigheder og massiv kødannelse i begge retninger, kan man se på Vejdirektoratets trafikkort

Man skal i øjeblikket regne med en forlænget rejsetid på 1-3 timer, og politiet opfordrer bilister til at finde alternative veje og udvise tålmodighed. Men som det også fremgår af trafikkortet har spærringen af tunnelen medført, at de alternative veje også er godt fyldt op.

Både Vejdirektoratet, politi og brandvæsen er til stede ved tunnelen for at finde ud af, hvordan de får fjernet sneen ved indkørsel. I øjeblikket forsøger de sig med at fjerne isen fra taget i tunnelen med en lift.

Der åbnes tidligst for trafikken klokken 15, skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X

Bilisten, der fik knust forruden, er i øvrigt ikke kommet til skade, oplyser politiet videre.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.