Ukrainske flygtninge har fået en hel stue med legesager
I dag åbnede et legerum for ukrainske børn på modtagecenteret Lollandshus i Aalborg.
Der skal være mulighed for leg og for at få tankerne over på noget andet end krigen i deres hjemland.
I dag var der åbning af et legerum for ukrainske børn på modtagecenteret Lollandshus i Aalborg.
Åbningssnoren blev klippet, og der blev serveret chips og sodavand. Legerummet blev hurtigt taget godt imod af alle børnene, hvor det nye legetøj blev taget i brug. Det er LEGO-fonden, som har lavet en donation til at lave legerummet, som Kreaheltene har stået for at indrette.
Til dagligt bor der 20 børn med deres familier på modtagelsescentret, mens rummet også er tilegnet ukrainske børn fra resten af kommunen.
- Formålet er egentlig bare at skabe et frirum fra børn, der flygtet fra krig og ødelæggelse. Det er et rum, hvor de bare kan lege og være sig selv, og ligesom falde lidt til her i et helt nyt land, forklarer Lise Vandborg, der er kreahelt.