179 medlemmer af det nye folketing har taget fat på arbejdet. Da de blev valgt, skete det stort set efter bogen - men der er nogle ganske få undtagelser. Én af dem udspillede sig i Aalborg.

Det fremgår af den rapport om valgets afvikling, som Folketingets særlige udvalg til valgs prøvelse netop har fået forelagt.

På et bibliotek i Aalborg Øst fik ni vælgere, der ville brevstemme, ved en fejl udleveret en stemmeseddel, der benyttes til valg til Europa-Parlamentet. Deres stemme ville derfor være blevet erklæret ugyldig - hvis ikke kommunen havde grebet ind.

Når man brevstemmer, skal man ikke - som på selve valgdagen - sætte et kryds på en fortrykt stemmeseddel med navne på alle partier og kandidater. Man skal selv på en særlig stemmeseddel skrive, hvilket parti eller hvilken kandidat, man stemmer på.

En uge før valgdagen opdagede kommunen, at det var de forkerte stemmesedler, der var udleveret til i hvert fald nogle af de 37 vælgere, der indtil da havde brevstemt på det pågældende bibliotek.

Brevstemmer sendes i en lukkert kuvert til valgstedet, hvor alle stemmer tælles op, når valgdagen er forbi. I en kuvert, som følger kuverten med stemmesedlen, ligger et dokument med navnet på dén, der har brevstemt. Vælgerens navn skal fremgå for at sikre, at ingen, der har brevstemt, også møder op og stemmer på valgdagen.

Fejlen betød imidlertid, at op til 37 stemmer risikerede at blive erklæret ugyldige, fordi der var brugt en forkert stemmeseddel. Reglerne siger klart, at anvender man det forkerte brevstemme-materiale, skal stemmen erklæres ugyldig - også selv om det skyldes en administrativ fejl.

I samråd med Indenrigs- og Boligministeriet blev det derfor aftalt, at to kommunale medarbejdere én efter én skulle åbne de 37 kuverter med navnene på dem, der havde stemt. Det viste sig, at ni stemmer var afgivet på det forkerte papir. De blev derfor kasseret. Kommunen kontaktede de ni vælgere og tilbød dem at stemme på ny.

Otte tog imod tilbuddet, oplyses det i rapporten: Seks kom og afgav en ny brevstemme, mens to andre valgte at møde op på valgdagen og afgive deres stemme.

Sagen fra Aalborg får folketings-udvalget til at opfordre Indenrigs- og Boligministeriet til at overveje udformningen af reglerne, så mulige kilder til fejl mindskes.

Råbende vælger blev bortvist 

Rapporten om forløbet af valget nævner naturligvis også fejlen på valgstedet i Sæby, hvor man ved indberetningen af valget byttede rundt på stemmetallene for Danmarksdemokraterne og Enhedslisten. Denne fejl blev korrigeret ved fintællingen.

Og så rummer rapporten også eksempler på, hvilke mere kuriøse hændelser der kan udspille sig, når demokratiet er i funktion. På et valgsted i Mariagerfjord-kredsen råbte en vælger "iført Inger Støjberg-trøje" op. Hun blev, fremgår det af valgbogen, bedt om at forlade valgstedet. Kvinden kom igen og fik lov at stemme senere på dagen, tilføjes det.

Det fremgår ikke, hvad hun ved det nye besøg var iført!

På valgstedet i Skalborg blev en vælger bedt om at tage sin cykelhjelm af, da han trådte ind på valgstedet. Det blev han så fortørnet over, at han sendte Indenrigs- og Boligministeriet en klage. Han skrev, at han "ikke var klar over, at der var en dresscode på et valgsted" og ville have oplyst, hvor i loven der er hjemmel til at forlange cykelhjelmen taget af.

Aalborg Kommune har i et svar beklaget, at vælgeren "fik en dårlig oplevelse". For der er ikke, erkender kommunen, generelt hjemmel til at kræve, at vælgerne skal tage deres cykelhjelm af.

Kommunen lover, at den ved kommende valg og afstemninger over for de, der passer valgstederne, vil pointere, at dette ikke kan kræves.

Indenrigs- og Boligministeriet deler kommunens vurdering, men tilføjer dog, at der kan tænkes helt særlige situationer, hvor der er tvivl om en vælgers identitet, og hvor "en eventuel cykelhjelm vurderes at være til hinder for en reel kontrol heraf".

Intet tyder dog på, at der i Skalborg var nogen tvivl om, hvem den cyklende vælger var.