Foto: TV2/Nord

Ung mand dømt for krænkelse af 13-årig pige

En 25-årig mand er dømt for at have et forhold til en 13-årig pige og udføre sadomasochisme mod hende.

En 25-årig mand fra Strandby blev torsdag dømt for at have et seksuelt forhold til en 13-årig pige fra Brovst, som han skulle have bundet, pisket, befølt og fotograferet i iført sadomachistisk udstyr. 

Den unge mand blev idømt tre måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste for flere sadomasochistiske forhold med den 13-årige i sommeren 2015. 

Sagen er helt speciel, fordi pigen selv har opsøgt den 25-årige på et datingsite. Det var ifølge anklageren en formildende omstændighed, hvilket også kan ses på straffen.

Og det er ikke første gang, pigen har opsøgt og haft forhold til mænd. Den 25-årig mand er nemlig den sjette i rækken, der er blevet dømt for at have et seksuelt forhold til den 13-årige pige, og fælles for dommene er, at pigen selv har opsøgt alle mændene, oplyser anklager Peter Rask.

Den 25-årige mand har erkendt sigtelserne mod ham, hvilket de fem andre mænd også gjorde. Det er forældrene til pigen, der har startet sagerne mod mændene, efter de fandt ud af forholdene.

Der skulle angiveligt  være flere sager på vej mod andre mænd, der også har haft kontakt til den 13-årige. 

Læs også Ung mand tiltalt for krænkelse af 13-årig pige