Foto: Per Frank Paulsen

Ung mand tiltalt for krænkelse af 13-årig pige

En 25-årig mand fra Strandby skal for retten i Hjørring for at have bundet, pisket, befølt og fotograferet en 13-årig pige fra Brovst.

En 25-årig mand fra Strandby står til tre til seks måneders betinget fængsel, efter han i sommeren 2015 flere gange skulle have krænket og haft anden kønslig omgang med en på det tidspunkt 13-årig pige fra Brovst.

Manden er tiltalt for to gange i juni sidste år at have hentet pigen i Brovst og kørt hende til et shelterområde i nærheden, hvor han gav hende håndjern og halsbånd på og afklædte hende, før han befølte hende på kroppen og piskede hende. Her skulle han også have taget billeder af pigen iført det sadomachistiske udstyr.

I juli hentede han hende igen i Jægerspris på Sjælland og kørte hende til en nærliggende skov. Her havde han anden kønslig omgang med hende ved at røre ved hendes kønsdele under tøjet.

Sagen skal for Retten i Hjørring den 22. september.