Vildt billetsalg: MGP i Gigantium udsolgt på 30 minutter
Foto: Henning Bagger, Scanpix
På rekordtid meldte børnenes MGP alt udsolgt, men der er stadig billetter at få til de voksnes Melodi Grand Prix.
Nogle af de største rockstjerner kunne ikke have gjort det hurtigere, end børnenes MGP gjorde det i torsdags - altså, meldte alt udsolgt.
For det tog bare 30 minutter, fra billetterne til MGP i Gigantium den 17. februar 2018 blev sat til salg på DR's billetpartner Billetlugen, før alt var revet væk.
I alt var 6200 billetter til børneshowet sat til salg, og ifølge Aalborg Kongres & Kultur Center, som står for både MGP og det danske Melodi Grand Prix, måtte mange sidde i virtuel kø forgæves.
Men alt håb er ikke ude, hvis man gerne vil i Gigantium og opleve Gran Prix-feberen. Der er nemlig stadig billetter at få til de voksnes Melodi Grand Prix, som bliver holdt en uge, altså den 9. februar.
Billetterne hertil blev sat til salg den 26. oktober, og lørdag formiddag er der altså stadig billetter at få. Priser kan ses i linket her.