Ville stikke af fra politiet: To unge kørte med narko og sprut i blodet

Et indbrud i Aalborg Ø. udviklede sig dramatisk, da tyven ville stikke af fra politiet. Han kørte hasarderet i narko- og spirituspåvirket tilstand.

Opdatering: Den 26-årige mand, der påkørte en politibil klokken 21.30 i går aftes, fremstilles onsdag i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Nordjyllands Politi fik tirsdag aften og natten til onsdag travlt med at jagte to unge mænd i tyverne, som bestemt ikke havde lyst til at tale med ordensmagten.

Det skete ved to forskellige episoder i henholdsvis Aalborg og Nørresundby.

Klokken 21.30 var en 26-årig mand fra Hjørring i fuld sving med at stjæle værktøj fra en byggeplads på Ravnkildevej i Aalborg Øst, hvorefter han stikker af fra stedet. Bilen bliver dog spottet af en patruljevogn, som sætter efter.

Men manden ønsker ikke at standse - han kører sydpå ad motorvejen og fortsætter ad mindre veje veje ved Tylstrup, hvor han skaber flere farlige situationer undervejs.

quote Han kører også med vilje ind i den patruljebil, der har sat efter ham. På en af de små veje kører han galt og ender han ude en mark og kan ikke komme videre. Dér anholder vi ham.

Karsten Højrup Kristensen, politikommissær, Nordjyllands Politi

- Han kører også med vilje ind i den patruljebil, der har sat efter ham. På en af de små veje kører han galt og ender ude en mark og kan ikke komme videre. Dér anholder vi ham, fortæller politikommissær ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen. 

Den 26-årige mand, der i forvejen er kendt af politiet, kan se frem til en sigtelse for en stribe lovovertrædelser - blandt andet for indbrud, kørsel i narko- og spirituspåvirket tilstand, forsætlig påkørsel af andre, kørsel uden gyldigt kørekort og adskillige færdselsovertrædelser.

Ung mand fra Pandrup også påvirket af narko

Tirsdag ved midnatstid måtte betjentene 'bokse' med en ung mand, som også havde valgt at stikke af fra ordensmagten - med narko og spiritus i blodet.

En 27-årig mand fra Pandrup kom kørende i høj fart på Hjørringvej i Nørresundby, da en patruljebil spotter ham og forsøger at standse ham.

- Men han stikker af ned ad Amalienborgvej. Kort tid efter kan vores betjente dog se, at bilen er kørt ind i et træ i vejsiden, oplyser politikommissær ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Manden bliver kørt til behandling på skadestuen for lettere skader.

Den 27-årige er ikke kendt af politiet i forvejen. Han er nu anholdt og sigtet for narko- og spirtiuskørsel og kørsel uden gyldigt kørekort.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland