Vinterbadning i Aalborg: Hvad nu?
Vinterbadeklubben Lillebjørn risikere at miste højsæsonen. Det fortæller klubbens formand, Kirsten Hein. Arkivfoto
Formanden for vinterbadeklubben Lillebjørn, Kirsten Hein, fik sig en forskrækkelse, efter der opstod brand i klubbens sauna.
Efter at der tirsdag morgen opstod brand, der startede i vinterbadeklubbens sauna, var der stor ærgrelse hos Kirsten Hein, der er formand for Vinterbadeklubben Lillebjørn.
- Det er højsæson for vinterbadning lige nu, så det er selvfølgelig ekstra ærgerligt.
Kirsten Hein fortæller, det er i denne periode, tilstrømningen til vinterbadeklubben er størst.
Jeg er ved at finde alternative muligheder. Vi håber at få tilladelse til en mobil sauna. Det skal lige godkendes, men vi håber ikke at miste højsæsonen.
Kirsten Hein, formand, Vinterbadeklubben Lillebjørn.
- Vores sæson starter i efterårsferien, så kommer der altid lidt folk dryppende undervejs, men højsæsonen er nu, så vi håber, der kan findes en løsning, siger Kirsten Hein.
Hun fortæller, det er kommunens sted, så hun regner med, de vil genopføre det, men indtil da, så er der måske en løsning ikke så langt ude i fremtiden.
- Jeg er ved at finde alternative muligheder. Vi håber at få tilladelse til en mobil sauna. Det skal lige godkendes, men vi håber ikke at miste højsæsonen, siger Kirsten Hein.