LIGE NU:

Vodskov melder sig ind i Liebhaver-toppen

En ejendom i Vodskov er netop sat til salg for 74,5 millioner kroner. Det gør det til den dyreste ejendom, der lige nu er til salg i Jylland.

Står du og mangler skov, park og et boligareal på 1245 kvadratmeter? Så er Langholt Hovedgård, der netop er sat til salg ved Vodskov måske noget for dig. Du skal dog have dybe lommer for at ejendommen kan blive din, prisen står nemlig til 74,5 millioner kroner.

Prisskiltet gør ejendommen til den absolut dyreste i Jylland lige nu. Den kan dog ikke slå flere ejendomme, der er til salg nord for København. Så på landsbasis må ejendommen med en pris på 74,5 millioner nøjes med en top-fem placering. 

Udover skov, park og et oveældende boligareal får man også en overvældende maskinpark med i købet, skriver Boliga.  

Hvis ejendommen når at skifte hænder inden årsskiftet, så så vil den kunne kalde sig årets dyreste salg. Der er endda plads til, at køber kan give et lille afslag, da den nuværende årsrekord er 70,5 million kroner. Det var en ejendom i Hellerup helt ned til Øresund, der blev solgt til den nette pris.