Ydmyg AaB-talent stormer frem: - Det er alt sammen fantastisk
Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord
Sebastian Otoa kunne nærmest ikke have fået en bedre fredag aften.
Sebastian Otoa fik for alvor sparket gang i kampen mellem AC Horsens og AaB fredag aften, da han scorede sit første mål på seniorplan. Ikke nok med det, så scorede han yderligere et mål for aalborgenserne.
- Nej, det er fantastisk alt sammen. Det er det, siger den ydmyge forsvarsspiller efter kampen til TV2 Nord.
Du kan læse mere om kampen og finde flere interviews herunder:
Foruden de første mål, så er AaB-spilleren også udtaget til U21-landsholdets EM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet 17. oktober, på trods af, at det indtil nu i karrieren blot er blevet til tre kampe for henholdsvis U20- og U19-landsholdet.
Dermed har talentet altså også for alvor bidt sig fast i startopstillingen i AaB, som på nuværende tidspunkt ligger solidt på førstepladsen i Nordic Bet Ligaen.
Se hele interviewet med Sebastian Otoa herunder:
Hvad tænker du om hele situationen? I er syv point nede til nummer tre, og 11 point nede til nummer fire.
- Jamen, alt kan ske, men lige nu tager vi en kamp ad gangen, og så ser vi, hvad det bliver til i sidste ende, konstaterer Sebastian Otoa.
Hvordan er du nærmest ved at spille dig fast på holdet nu?
- Jamen igen, så tager jeg en kamp ad gangen og gør mit bedste hver gang, understreger forsvarsspilleren.