Aalborg Kommune på jagt efter gamle kostskoler ovenpå Gravenshoved-sagen

Aalborg Kommune går i arkiver og regnskaber i deres søgen efter eventuelle gamle kostskoler.

Aalborg Kommune starter nu en undersøgelse af, om kommunen har drevet flere kostskoler som eksempelvis Gravenshoved, der lige nu bliver undersøgt for strafbare forhold omkring behandlingen af børn og unge.

Den nye undersøgelser kommer efter en henvendelse til Aalborg Kommune.

- Vi gør det fordi, vi har fået spørgsmålet, om vi har drevet andre steder, end Gravenshoved, siger direktør i kommunens skoleforvaltning Jakob Ryttersgaard til TV2 Nord.

Ved det ikke selv

Jakob Ryttersgaard fortæller til TV2 Nord, at kommunen leder efter eventuelle gamle kostskoler ved at kigge regnskaber igennem, og så skal man også en tur i stadsarkivet i Viborg på jagt efter gamle dokumenter.

Aalborg Kommune pointerer, at det godt kan være, at der kun er den ene kostskole, men at kommunen faktisk ikke aner det. 

Det stadig er Gravenshoved-undersøgelsen. der har førsteprioritet, mens undersøgelsen om eventuelle andre kostskoler kommer i anden række.


Seneste nyt

fra Nordjylland