Det er bare fire dage siden, spillerne fra Vendsyssel FF og Lyngby sluttede ring om Wessam Abou Ali, der kollapsede under en 1. divisionskamp.

Heldigvis har han det efter omstændighederne godt. Da TV 2 SPORT fanger ham onsdag, er han på vej ud at gå en tur. Han skal have frisk luft.

Men oplevelsen har sat sin spor.

- Jeg er stadigvæk rigtig, rigtig øm i kroppen i alle muskler, led, fingre og tæer. Det er bare nogle af de mén, jeg har lige nu fra kramperne. Ellers er jeg ved godt mod. Jeg har det fint, og jeg prøver at nyde hver evig eneste dag, jeg har, siger han.

Abou Ali fik hjælp på banen og blev siden fragtet til hospitalet i en ambulance, hvor han kom til bevidsthed undervejs.

Han skal fortsat undersøges, og han ved endnu ikke, hvad der præcist gjorde, han kollapsede. Faktisk har han ikke ikke villet vide det.

Jeg har problemer med at trække vejret, dommer

Allerede før han skulle på banen lørdag, mærkede han, der var noget galt.

- Jeg løb og varmede op, og der tænkte jeg godt, om jeg var træt, eller hvad der foregik. Men da jeg løb inde på banen fem minutter før uheldet, kunne jeg mærke, det var en anden form for træthed. Jeg havde ondt under ribbenene. Der begyndte jeg at blive øm.

- Da jeg trak vejret, var det, som om der kom helt kold luft op igennem. Det føltes tungt og hårdt at trække vejret. Det var der, jeg nåede til et punkt, hvor jeg prøvede at tage fat i dommeren for at sige, at jeg ikke kunne trække vejret ordentligt.

- Men i det, jeg er ved at sætte mig, ryger benene væk under mig, og min hjerne kobler fuldstændig fra. Det er det, der sker, når man kramper, siger de. Jeg faldt til jorden, og så kan jeg ikke huske noget derfra. Som i ingenting.

Fik meget lav puls

Selvom den unge fodboldspiller ikke husker meget fra episoden, har han fået fortalt mere om den frygtelige hændelse senere.

- Når man kramper, skummer man ud af munden. Jeg var jo helt væk. Fuldstændig besvimet.

- På et tidspunkt fik jeg en rigtig lav puls, hvor vores fysioterapeut godt kunne mærke, han skulle arbejde omkring hjertet, fordi min puls faldt langt ned.

- Undersøgelser har vist, at hvis mit hjerte havde nået at stoppe efter kramperne, havde det ikke været alt for godt. Så er man meget sværere at redde.

Heldigvis gik det ikke sådan.

Et vemodigt gensyn med holdet

Allerede tirsdag var offensivspilleren ude for at besøge sin holdkammerater. Og det blev et ganske vemodigt gensyn.

- For at være helt ærlig: Jeg er glad for, at jeg gjorde det, men det har også gjort rigtig ondt på mig. Jeg har set episoden efterfølgende. Jeg har både kunne se og læse, hvor hårdt ramt mange af dem var.

- Da jeg lige så dem og fik sagt hej, kunne jeg godt mærke, der begyndte at nærme sig en gåsehud. Jeg blev også ret ked af det, siger han.

Særligt ét møde gjorde stort indtryk på Wessam Abou Ali. Mødet med sin gode ven Mikkel Wohlgemuth.

- Jeg har set ham på videoen været helt nede. Da jeg lå der i livsfare, var han jo helt færdig. Han var helt knust. De troede alle det værste. Det skal man jo nærmest der.

Det bliver hårdere og hårdere

Vendsyssel-spilleren fortæller også, at han i begyndelsen havde det okay med oplevelsen.

Men det er allerede nu blevet sværere.

- Det er ved at blive hårdere for mig, jo længere væk, det kommer. I starten var det ikke hårdt for mig. Netop af den grund, at jeg ikke har været i det. Jeg ved ikke, hvad der er sket.

- Jeg kan huske, at jeg løb rundt og var lidt træt. Det næste er, at jeg er ved bevidsthed i ambulancen. Al dramaet og det værste har jeg ikke været en del af, siger Wessam Abou Ali.

Derfor har det også været vigtigt for ham at vende hurtigt tilbage til en hverdag, hvor han er i trygge og vante rammer.

Spørgsmålet han helst vil undgå

I takt med at unge Abou Ali har fået det bedre er et spørgsmål begyndt at melde sig. Skal han spille fodbold igen?

Og det spørgsmål er han ikke så meget for.

- Det er et hårdt spørgsmål for en ung professionel fodboldspiller. Jeg fik det også tirsdag. Jeg forventer og håber inderligt, at jeg kommer tilbage og spiller fodbold, som om ingenting er sket. Men man ved aldrig.

- Hvis jeg kommer i gang og spiller i to måneder og begynder at få mindre anfald eller noget lignende igen, kan det godt være, jeg skal til at tænke det værste. Eller hvis jeg ikke når at blive frisk.

- Jeg er meget nervøs og bange for, om jeg har problemer, når jeg skal i gang igen. Men håbet er der. Jeg regner med at være klar, spille uden mén og have et godt fodboldliv. Men den sidder i baghovedet. Det gør den virkelig.

Kampen blev afbrudt ved stillingen 1-1 og skal spilles færdig senere i år.