Absolut flertal til V på Mors

Massiv fremgang til Hans Ejnar Bertelsen og Venstre, som får absolut flertal på Mors. Foto: Limfjord Update.

V får 12 ud af byrådet 21 pladser – Vælgerlussing til Demokratisk Balance

48,3 % af alle vælgere på Mors har sat deres kryds ved Venstre ved tirsdagens valg. Partiet med Hans Ejnar Bertelsen i spidsen går dermed fire mandater frem og får absolut flertal i byrådet. Dermed hedder borgmesteren de næste fire år også Hans Ejnar Bertelsen.

De 48,3 % af stemmerne svarer til en fremgang på 14,3 procentpoint, hvilket stort set er lige så stor fremgang, som Demokratisk Balance går tilbage. Partiet med Ellen Philipsen Dahl i spidsen gik 14,5 procentpoint tilbage, mister tre mandater og bevarer kun lige akkurat en enkelt plads i det nye byråd.

Socialdemokratiet får en mindre tilbagegang, som koster et enkelt mandat, således at partiet får seks pladser i byrådet. Liberal Alliance går tilbage og mister sin ene plads i byrådet, og endelig går Dansk Folkeparti frem og fordobler antallet af mandater fra et enkelt til to. 

Overblik

KV17 - Morsø

Livedækning afsluttet22. nov 2017 06:00

Forsiden lige nu