Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det vil ikke overraske, hvis Ulla stopper før tid

Foto: Phillip Davali / Ritzau Scanpix

Siden 2007 har Ulla Astman været formand for regionsrådet i Nordjylland, men hun er ikke spidskandidat til valget om fire år, siger hun.

Nok var Ulla Astman blevet sit partis gruppeformand i det helt nye regionsråd, der officielt trådte til 1. januar 2007. 

Men partiets indiskutable frontfigur var Orla Hav, den tidligere amtsborgmester, der ved valget til det første regionsråd havde fået 86.432 personlige stemmer ud af 307.578 afgivne.

Blå og

Ulla Astman

51 år

Valgt for Socialdemokratiet

Medlem af Nordjyllands Amtsråd fra 1998 og af regionsrådet fra 2007 

Formand for regionsrådet 2007-2022

Men så var det, at Orla Hav, få måneder inde i sin første periode som regionsrådsformand lod sig opstille og blev valgt til Folketinget, skiftede scene og overlod styrepinden til Ulla Astman (som dengang stadig også hed Nielsen), der kun havde 1585 stemmer i ryggen.

Foto: Region Nordjylland

Hun trådte til i december 2007. 

Med sig i bagagen havde hun en uddannelse som cand.scient.adm, nogle år som fuldmægtig og projektleder i kommune og amt - og så en livslang interesse i politik. 

(...) ikke mange blive overraskede, hvis hun benytter den anledning til at forlade regionsrådet inden valgperiodens udløb.

Søren Wormslev, politisk analytiker, TV2 Nord

"My way"

Hendes mor hjemme i Grenå kunne fortælle, hvordan datteren i en meget ung alder havde holdt flammende taler, når hun legede politiker.

Nu var det alvor, og Ulla Astman skulle finde My Way (Frank Sinatra er hendes ubestridte yndlings-sanger!) efter Orla Havs "faneflugt". 

Det viste sig ret hurtigt, at dén regionsdirektør, som Orla Hav i amts-årene havde arbejdet fortrinligt sammen med, Per Okkels, svingede mindre godt med efterfølgeren - og så søgte han videre!

Ulla Astman ærgrede sig over, at udfordreren, Mads Duedahl, havde haft held til at provokere hende til at blive nærmest vred på direkte tv.

I nogle år blev Ulla Astman ikke helt uden grund kritiseret for at lyde som en embedsmand snarere end som en politiker. 

Hun er med årene blevet betydeligt tydeligere i politiker-rollen, men er forblevet den saglige, afdæmpede regionsrådsformand. 

Farvel til borgmestre og regionsrådsformand

TV2 Nords politiske analytiker Søren Wormslev tegner et politisk portræt af de fire afgående, nordjyske borgmestre og den afgående regionsrådsformand.

Læs alle fem portrætterne på tv2nord.dk mellem jul og nytår.

Da hun op til valget i år deltog i en valgdebat på TV2 Nord, ærgrede hun sig bagefter over, at udfordreren, Mads Duedahl, havde haft held til at provokere hende til at blive nærmest vred på direkte tv. 

Andre fandt det derimod befriende at se, at hun også rummede dén side i en politisk debat.

Den tabte formandspost

Ulla Astman har i skiftende regionsråd også kunnet løfte stemmen, men det har været undtagelsen. Hun er langt mere til at søge alliancepartnere og til at klare tingene af i mindre fora. 

Hun har gennem årene haft et tæt, ja nærmest fortroligt, forhold til skiftende ledere af en række af regionsrådets andre partier.

Efter 2017-valget skulle organisationen Danske Regioner have ny formand, og Ulla Astman blev - som sit partis nu mest erfarne regionsrådsformand - hurtigt bragt i forslag som veteranen Bent Hansens afløser. 

Ulla Astman havde ønsket sig formandsposten for Danske Regioner. Den gik i stedet til Sophie Løhde fra Venstre. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Partifællen Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden (og snart overborgmester i København), gjorde imidlertid også krav på posten. 

Og mens diskussionerne internt stod på om, hvem af de to det skulle være, sikrede den enlige Venstre-regionsrådsformand Stephanie Lose sig diskret dén radikale stemme, som gjorde udslaget.

Forløbet om den tabte formandspost i Danske Regioner kan stadig gøre Ulla Astman harm.

Ny spidskandidat om fire år

På hjemmebanen har Ulla Astman siddet for bordenden, mens Nordjylland sikrede sig et helt nyt universitetssygehus og en lægeuddannelse, ligesom hun har været med til at ændre sygehusstrukturen og lukke flere mindre sygehuse. 

Hun har lagt adskillige timer hver uge i hvervet som regionsrådsformand og har - som eneste fuldtidspolitiker i det 41 m/k store regionsråd - kunnet sagerne til fingerspidserne.

For otte år siden tegnede det på valgaftenen længe til, at magten i regionsrådet kunne skifte. Det endte dog med genvalg af Ulla Astman.

Sådan gik det ikke i år. 

I forbindelse med valgdebatterne på TV2 Nord i 2021, blev der vist en række karikaturer af kommuner og regionen.

Ulla Astman havde gjort sig situationen klar: Hun er ikke spidskandidat om fire år, men rykker nu ned i geledderne og skal ud at finde sig et civilt job. 

Når det lykkes, vil ikke mange blive overraskede, hvis hun benytter den anledning til at forlade regionsrådet inden valgperiodens udløb.

Når hun forlader politik, bliver der mere tid til vennekredsen, der især stammer tilbage fra årene i DSU.  


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”