Ulla Astman reagerer på valgnederlag: - Jeg glæder mig til at tage hul på noget nyt

En af valgets hovedpersoner - den afgående formand for Region Nordjylland - reagerer nu på det nederlag, Socialdemokratiet led til gårsdagens regionsrådsvalg.

- Det er lidt en mærkelig følelse, for valget er jo slet ikke gået, som jeg havde håbet på, og som vi havde troet på i Socialdemokratiet. Så selvfølgelig er vi kede af det. Jeg er ked af det på vegne af mit parti, men omvendt må jeg sige: Det er sådan, det er, og så må vi kigge på, hvordan vi kommer videre herfra på den bedst mulige vis, så vi kan tage regionen tilbage om fire år.

Stemmerne til regionsrådsvalget bliver talt op efter stemmerne til kommunalvalget, og derfor måtte Ulla Astman og de andre regionsrådskandidater vente længe i spænding, før de fandt ud af, hvordan de skal bruge deres næste fire år. 

Som aftenen skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at det ikke gik Socialdemokratiets vej.

- Vi har prøvet andre gange, at det er Aalborg, der hiver den hjem. Denne gang hiver Aalborg den så ikke hjem, så det er selvfølgelig ærgerligt. Det er det, man ved, og så vidt muligt forsøger at være afklaret med på forhånd. Vi er til en eksamen hvert fjerde år og ved, det kan være slut. Det er det for mit vedkommende - i hvert fald som regionsrådsformand, siger Ulla Astman. 

Fremtiden ser lys ud

De 14 år som regionsrådsformand, der nu lakker mod enden, er en tanke, Ulla Astman skal vænne sig til. Men hun er også lettet, fordi tiden har haft omkostninger - blandt andet privat.

- Jeg har en dejlig familie, men de har nogle gange måttet se mere skyggen af mig end fronten af mig, for så har man lige skullet ud at lave et interview eller lige til et møde eller et eller andet, der skulle klares på en telefon. Jeg glæder mig til at få lidt mere tid til dem, der betyder mest for mig: Min mand, mine børn og ikke mindst også mine forældre og svigerforældre, siger hun.

Jobbet som menigt medlem af regionsrådet er kun et deltidsjob, og derfor skal Ulla Astman nu finde ud af, hvad hun så skal lave.

- Jeg skal ud at finde mig et arbejde. Egentlig glæder jeg mig også til at tage hul på noget nyt. Jeg er kun 51, så jeg har stadig rigtig mange år foran mig på arbejdsmarkedet, så nu bliver det et nyt liv og et nyt kapitel, der skal åbnes i mit liv. Så det ser jeg frem til at prøve kræfter med. Men et andet liv bliver det selvfølgelig, slutter hun.