Modeltraktortræf i Vrå binder far og søn sammen
Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord
Andreas og Hendrik Louwsma fra Fjelsø har samlet på John Deere landbrugsmaskiner i 16 år.
Andreas elsker grønne John Deere maskiner, og det gør farmand såmænd også.
Lad det bare være sagt med det samme. Man skal gå ualmindelig meget op i traktorer og landbrugsmaskiner for at være medlem af den danske modeltraktorklub.
Det gør en far og søn fra Fjelsø ved Aalestrup i så høj grad, at de lørdag kunne vise deres livsværk frem, da der for første gang blev afholdt modeltraktortræf i Nordjylland.
- Jeg tror på hans fire års fødselsdag, der fik han sådan en John Deere traktor med frontlæsser. Så begyndte det lige så stille, smiler Hendrik Louwsma.
Godt socialt samvær
Sønnen Andreas er handicappet og sidder i kørestol. Det har dog ikke stoppet far og søn, der gennem 16 år har samlet på landbrugsmaskiner af mærket John Deere.
- Andreas var tit med ude at køre traktor, da han var lille, når Hendrik Louwsma at fortælle, inden sønnen Andreas afbryder.
- Det var en John Deere, griner Andreas Louwsma.
Lørdag viste far og søn deres samling af John Deere landbrugsmaskiner frem i Idrætscenter Vendsyssel, hvor der for første gang blev afholdt modeltraktortræf.
- Når Andreas også har interesse i sådan en hobby, og vi møder nogle andre mennesker, og det er noget fællesskab, socialt samværd. Det er noget vi godt kan lide, påpeger Henrik Louwsma.
Se hele indslaget fra modeltraktorklubben:
Succes ved at flytte træffet
Modeltraktortræf er blevet flyttet fra Tjele ved Viborg og til Vraa, efter nogle år med nedagående besøgstal. Det skulle vise sig at være en god idé.
Besøgstallet blev syvdoblet i år. Godt 500 voksne og 135 nåede til Vraa og kigge på landbrugsmaskiner i legetøjsstørrelse.
- Det er helt vildt. Allerede tre kvarter efter vi havde åbnet havde vi dobbelt så mange mennesker inde, som vi havde hele dagen sidste år i Tjele. Det er helt vildt. Det er helt vildt. Det bliver godt det her, jubler formand for modeltraktorklubben Martin Mølhus fra Rakkeby.
Hovedattraktionen var en gård
En af hovedattraktionerne var en bondegård, bygget af tre generationer fra Skanderborgkanten. Stuehuset er lavet af 5000 minimursten brændt af rigtig ler. Taget er 1250 sortglaserede teglsten.
- Det er jo så også bygget op over 14 år, så det er ikke lige kommet sådan hen over en nat. Vi jo blevet mere og mere bidt af det, og så er vores passion nok, at vi vil prøve at lave det så naturtro, som man nu kan, siger bagmanden bag byggeriet Michael Voss fra Vrold ved Skanderborg.
Modeltraktorklubben holder træf to gange om året. Om foråret på Sjælland og i efteråret i Jylland. Formanden håber, de kan gentage succesen næste år i Vraa.