Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Helle blev fyret af kommunen: Først tæsk, så ud af vagten

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Helle Fogh blev i juni sidste år overfaldet af en beboer i det bofællesskab, som hun arbejdede i. Hun er stadig sygemeldt og er blevet fyret af kommunen.

Pædagog fyret af Vesthimmerlands Kommune efter overfald på job af en beboer i bofællesskab.

Helle Fogh har betalt en høj pris for at passe sit arbejde som pædagog i et bofællesskab for udviklingshæmmede i Vesthimmerlands Kommune. I juni blev hun overfaldet af en beboer og sygemeldt, og da hun ikke var i stand til at vende tilbage til jobbet, fik hun en fyreseddel af kommunen.

1. oktober 2017 blev Helle Fogh ansat som pædagog i Bofællesskabet Under Bøgen i Aalestrup. Stedet er et bofællesskab bestående af 4 lejligheder til voksne udviklingshæmmede.

Kort tid inden Helle Fogh bliver ansat flytter en 41-årig mand ind. Han flytter fra et botilbud i nabokommunen Mariagerfjord til Aalestrup i Vesthimmerland. Det bliver hurtigt klart, at den 41-årig mand har en voldsommere adfærd end de beboere, der normalt bor i bofællesskabet. Manden er kendt for at have en udadreagerende adfærd, og for de ansatte skifter arbejdets karakter sig.

- Det er meget mere voldeligt. Det blev lige pludselig en del af vores hverdag. Det er en kæmpestor risiko, fortæller Helle Fogh til TV2 Nord.

Det var her i Bofællesskabet under Bøgen, at Helle Fogh blev overfaldet af den 41-årige beboer. Foto: Michael Schmidt Thomsen

Den 41-årige mand burde slet ikke været flyttet ind i bofællesskabet Under Bøgen. Det konkluderer Socialtilsyn Nord efter et uanmeldt tilsyn i oktober 2018, hvor Byen i Byens ledelse blandt andet får skarp kritik for at have den 41-årige mand med udadreagerende adfærd boende på trods af, at bofællesskab ikke er godkendt til det.

At forholdene er så alvorlige, er de ansatte dog ikke klar over i foråret og forsommeren 2018. Efter flere voldsepisoder med den 41-årige stiller de overfor ledelsen spørgsmålstegn til arbejdsholdene. Ledelsen afviser sagen med, at de er vant til at kunne agere og få tilladelse efterfølgende.

Vold fulgte med arbejdet

Trods flere alvorlige episoder møder Helle Fogh og hendes kollegaer stadig på arbejde. Således også den 24. juni 2018. En dag som foreløbig bliver Helle Foghs sidste arbejdsdag som pædagog.

Sammen med den 41-årige beboers forældre og en anden beboer sidder hun og drikker eftermiddagskaffe, da manden pludselig overfalder hende.

- Det går ret stærkt. Lige pludselig kommer der kaffekopper med varm kaffe gennem luften, og jeg når så at vende mig om, da tallerkenerne så kommer, og jeg kan bare høre, det klirrer omkring mig. Jeg vender mig om, og der mødes vi sådan set på midten, og der slår han mig i hovedet og sparker ud efter mig og råber efter mig, om jeg skal have flere tæsk. Jeg når at flytte mig, tredje gang han slår mig, fortæller Helle Fogh om overfaldet sidste år.

Overfaldet på Helle Fogh er det andet overfald, som den 41-årige mand begår. Alligevel bliver han boende. Helle Fogh bliver sygemeldt og senere fyret af Vesthimmerlands Kommune, da hun ikke er i stand til at vende tilbage til jobbet.

 

Snød tilsynet - forklarede at alt var i orden

Mens Helle Fogh er sygemeldt, kommer Arbejdstilsynet på besøg, og tilsynet konkluderer, at forholdene er bragt i orden, fordi ledelsen og medarbejderne - heriblandt Helle Fogh - har analyseret hændelser og lavet pædagogiske handleplaner.

Den rapport ryster Helle Fogh, for hun har aldrig været med til at lave pædagogiske handleplaner.

- Det er grænseoverskridende, når der ligger en afgørelse fra Arbejdstilsynet, om at jeg og mine kollegaer har lavet handleplaner, og at det er fjong nu, og at nu kører det, og vi alle sammen er trygge ved at være her. Jeg har bare ikke har deltaget, og det har mine kolleger faktisk heller ikke, forklarer Helle Fogh.

Ifølge Helle Fogh har hverken hende eller hendes kolleger talt med Arbejdstilsynet, og selvom ledelsen forsikrer over for Arbejdstilsynet, at alt er i orden, så afslører et nyt uanmeldt tilsyn 20. september et helt andet billede.

Arbejdstilsynet udsteder 4 strakspåbud til Bofællesskabet. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Det tilsyn udløser fire straks påbud til Under Bøgen. TV2 Nord har fået aktindsigt i rapporten. Her vurderer Arbejdstilsynet blandt andet:

"At arbejdet med beboere på Bofællesskabet Under Bøgen ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds - og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, (...)og der er risiko for vold, da der er en borger, som er voldelig."

Arbejdstilsynet slår fast: Arbejdet var farligt

Af Arbejdstilsynets rapport fremgår det også, at der er indberettet 13 voldsregistreringer i perioden fra oktober 2017 til september 2018 vedrørende den 41-årige mandlige beboer.

- Vi har sat livet på spil, og der er nogle, som har vidst det. Jeg synes, det er voldsomt, at de kan finde på at gøre det. Det, synes jeg, er vildt, siger Helle Fogh til TV2 Nord.

9. oktober er det Socialtilsyn Nords tur til at komme på uanmeldt besøg. Det er efter det besøg, at Socialtilsyn Nord konkluderer, at den 41-årige mand, som overfaldt Helle Fogh og en af hendes kollegaer, slet ikke burde været i bofællesskabet.

Socialtilsynet retter kritik af ledelsen på Under Bøgen, som tilsynet ikke mener, har de nødvendige ledelsesmæssigte kompetencer, da de har taget en borger ind, som de ikke var godkendt til at have boende.

 

Ledelse opfordrede til at lyve

Tilsynet påpeger også, at ledelsen har påbudt medarbejderne at undlade at fortælle, at der bor en mand med udadreagerende adfærd og dermed lyve overfor tilsynet.

Ledelsen på Under Bøgen i Aalestrup var helt klar over, at de ikke var godkendt til at have en så krævende og kompleks borger boende som den 41-årige mand. Det kan TV2 Nord afsløre efter at være kommet i besiddelse af et referat fra et personalemøde den 25. juli 2018 i bofællesskabet Under Bøgen.

Ledelsen bad en medarbejder om ikke, at fortælle Socialtilsyn Nord, at en beboer var udadreagerende. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Her forklarer ledelsen i forhold til manglende godkendelse at:

"At man har været vant til at kunne agere efter at få tilladelse efterfølgende(...)og at der er en uenighed mellem tilsynet og ledelsen omkring, om udadreagerende adfærd er en diagnose eller ej."

Af referatet fremgår det dog også, at ledelsen ikke ønsker at tilsynet får viden om den udadreagerende beboer. I referatet forklarer en navngivne medarbejder:

"At han er blevet kontaktet af forstander Nellie Hilding i forbindelse med tilsynsbesøget, hvor han bliver bedt om ikke at omtale beboeren som udadreagerende."

Pædagog Helle Fogh er på det tidspunkt sygemeldt efter overfaldet i slutningen af juni og er således ikke med til personalemødet. Hun er rystet over referatet fra personalemødet.

- Jeg synes, det er voldsomt. Jeg kan lide mit arbejde, og jeg kan også godt lide de beboere, der har været der. Det er voldsomt at de svageste, det er dem, som vi ikke engang kan passe på som personale, siger hun.

Kort tid efter at Arbejdstilsynet udsteder de fire straks påbud til Under Bøgen flyttes den voldelige, mandlige beboer til et andet tilbud. Det sker efter, at forstanderen gennem næsten 20 år, Nellie Hilding, er blevet sygemeldt. Hun vender ikke tilbage til jobbet efter en aftale med Vesthimmerlands Kommune.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.