Kartoffelhøst. Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord
Opdateret: 7. september 2023
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kartoffelhøsten er sat i gang: - Det føles lidt som en eksamen

Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Årets sommervejr har sat Lykkegaard Landbrugs kartofler på prøve.

Efter en sommer hvor der både har været tørkeperioder og store mængder nedbør, er kartoffelhøsten nu sat i gang hos de nordjyske kartoffelavlere.

Hos Lykkegaard Landbrug ved Hjallerup, skal der høstes mere end 500 hektar kartofler, og det har landmanden Emil Søe i den grad set frem til.

- Det er fantastisk. Der er ingen steder, man hellere vil være end her, fortæller han til TV2 Nord.

Efter tørken i juni og massevis af regn i juli begyndte kartoflerne egentlig at se fine ud, men så kom sommerstormen og satte dem lidt tilbage igen.

Derfor føles høsten for Emil Søe og kollegaerne lidt som en eksamen, hvor de efter at have passet bedst muligt på kartoflerne, nu får lov til at se resultatet.

Usikker høst

- Det bedste bud vi har, baserer vi på prøveopgravninger fra vores forsøgsmark, og de ser desværre ikke ligeså gode ud, som de har gjort de seneste 4-5 år, fortæller planteavlskonsulent hos LandboNord, Pia Mai Thorshauge.

Kartoffelhøst. Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord
Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Men det næste stykke tid viser vejrprognoserne solskin, og det er rigtigt godt kartoffelvejr. Så der er altså stadig håb for danskernes foretrukne tilbehør til den brune sovs.

- Det her vejr gør meget. Kartoflen har en god motor og producerer stivelse i knoldene, som er det vi gerne vil have, siger Pia Mai Thorshauge.

Det endelige høstudbytte bliver først opgjort i starten af det nye år. Men for Emil Søe tyder det ikke på, at det bliver en helt dårlig høst.

- Det er svært at sige her i starten, fordi vi er startet med de tidlige sorter. Men det ser ikke helt skidt ud. Det bliver nok et middel år, siger kartoffelavleren. 

Du kan se hele indslaget om Lykkegaard Landbrugs kartoffelhøst herunder:


Elly bruger 1700 kroner om måneden på fugle i haven

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Elly Hansen fra Bedsted holder meget af de fugle, der besøger hendes have. Dog er vintervejret en udfordring - men nu har hun fundet en løsning.

1700 kroner bruger Elly Hansen på at passe og pleje de fugle, der besøger hendes have.

- Vi elsker begge to naturen og allermest fulgene, forklarer Elly Hansen fra Bedsted, der deler sin kærlighed for fugle med sin mand.

I haven har hun mellem 200 til 300 fugle, når der er flest - og hver dag kommer der også et par egern forbi til nødder.

- Vand er næsten det allervigtigste i øjeblikket, hvor det er så koldt og blæser så meget, fortæller Elly Hansen.

Hvad er dine bedste råd til at få lokket dem til?

- Foder med nogle solsikke- og majsebolde og æbler til solsorterne om vinteren, uddyber hun.

Fuglespa

Når vinterkulden nu når nye højder de næste par dage, så udfordrer det fuglene.

Men Elly Hansen er klar med en snedig metode, så fulgene stadig kan få vand trods minusgraderne.

Hun har nemlig anskaffet sig et elektrisk opvarmet fuglebad.

Der er delte meninger, om fuglefodring er at gøre fuglene en bjørnetjeneste. Skal naturen ikke bare gå sin gang?

- Vi fodrer hele året rundt. Og når man gør det, så mener jeg ikke, at man gør noget forkert, forklarer Elly Hansen, der ikke har i sinde at stoppe med at forpleje de mange besøgende i haven.

- Det giver en fantastisk glæde at se det liv, der er her, og få så mange fugle tiltrukket i vores egen have. Det vil vi ikke undvære, fortsætter hun.


Færgepassagerer venter. Foto:

Luna må vente i syv timer: Færge kan ikke sejle ud på grund af vejr

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Færgen skulle være sejlet klokken 8, men står nu først til at sejle klokken 15.

For Luna Lind skulle fredagen være gået med en kort tur til Larvik i Norge, hvor de skal på skiferie, men nu er udsigterne pludselig blevet en del længere end forventet.

Turen dertil går nemlig med Color Line fra Hirtshals Havn, som skulle være sejlet fra havnen klokken 8 i morges, men klokken 12 er færgen fortsat ikke sejlet, og det gør den heller ikke de næste tre timer.

- Vi er jo lidt bekymrede. Kommer vi ikke afsted klokken 15, hvornår lægger vi så til i Larvik? Mange har en lang køretur, når vi kommer af, siger Luna Lind til TV 2.

Blæser for meget

Det skyldes vejret, som besværliggør turen ud på åbent hav. På grund af vinden kan færgen ikke sejle ud. Men den besked fik Luna Lind og de andre passagerer først en halv time efter færgen skulle være sejlet.

- Jeg tror, at folk er blevet lidt lettede over at få en mulig tidshorisont, indtil da kunne jeg godt mærke en frustration. Men jeg synes, at folk tager det rigtig pænt – personalet er gode til at hjælpe til, fortæller hun.

Personale beskæftiger passagerer

I mellemtiden er passagererne fanget på færgen, da de er blevet informerede om, at det ikke er muligt at afboarde dem igen.

Ifølge Luna Lind har personalet på færgen forsøgt at arrangere skattejagter og holde passagererne beskæftiget indtil, de formentlig kan sejle klokken 15.

Luna Lind fortæller, at færgen er 'rimelig fyldt'.


Fodboldcenter. Foto: DBU, fodboldbilleder.dk

Aalborg får nyt fodboldcenter: - En rigtig god investering i fremtiden

Foto: DBU, fodboldbilleder.dk

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg er en af ni byer, der bliver en del af DBU-projektet 'Hele Danmarks Klubhus'.

Med 200 millioner kroner i ryggen fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 20 millioner kroner fra Dansk Boldspil-Union (DBU) bliver projektet 'Hele Danmarks Klubhus' skudt i gang.

Og det får også betydning for Nordjylland.

Aalborg er nemlig en af de ni byer, der er med i projektet, som nu får et nyt DBU-fodboldcenter. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg er enormt glad og taknemmelig for, at DBU har valgt Aalborg som nordjysk samlingssted for et nyt DBU-fodboldcenter. Aalborgs fodboldhjerte vil vokse sig større og stærkere med en udvidelse på Hornevej i Aalborg Øst, hvor også AaB af 1885 hører til, siger Aalborg Kommunes borgmester Lasse Frimand Jensen (S) og fortsætter:

- Med et nyt fodboldcenter forener vi en stærk historie med et fremtidigt fællesskab på tværs af klubber, skoler og lokalsamfund i hele Nordjylland. Jeg håber, at byrådet giver fuld opbakning til den videre politiske proces, da jeg ser det som en rigtig god investering i fremtiden.

'Nytænkende og spændende'

Ud over Aalborg har DBU godkendt placeringer i Holstebro, Silkeborg, Vejen, Odense, Nykøbing Falster, Høje Taastrup, København og Rønne.

- Jeg er overbevist om, at et nyt fodboldcenter i Aalborg vil blive en nytænkende og spændende idrætsfacilitet for hele regionen, som vil give oplevelser og fællesskaber for mange børn og unge med særligt fokus på det legende og kreative, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune.

De ni udvalgte kommuner kommer til at spille en central rolle i projektet ved at stille arealer til rådighed og skal også bidrage til drift og vedligehold.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.