Mistede datter i tragisk ulykke: Nu advarer Thomas Bertram andre traktorførere

Den familie, der tirsdag mistede deres halvanden år gamle datter i en tragisk ulykke, står nu frem med en advarsel.

Thomas Bertram og hans kone Nicoline mistede tirsdag deres datter i en tragisk ulykke.

Ulykken skete på markerne bag familiens gård ved Jerslev i Nordjylland.

For at undgå spekulationer og rygter, har familien valgt at stå frem med flere detaljer omkring ulykken.

Ifølge Landsbrugsavisen fortæller Thomas Bertramsen, at det var ham, der ramte sin egen datter Marie. Det skete, da han kørte på faremarken med sin traktor i forbindelse med sit job som svineproducent.

- Ulykken skete i tirsdags, og jeg var mentalt forberedt på, at det ville komme frem, at ulykken var sket hos os, efter politiet havde skrevet på hvilken vej, ulykken var sket, forklarer Thomas Bertram til Landbrugsavisen.

Parret, der er kendt fra tv-serien ’Landmand søger kærlighed’ har selv taget kontakt til Landsbrugsavisen for at fortælle om episoden.

Efter ulykken har parret modtaget mange opkald og blomster fra familie og venner.

- Jeg er afklaret i mit hoved med, at Marie ikke er her mere. Men jeg er ikke færdig med at sørge over tabet. Jeg begræder, det der er sket. Jeg er ulykkelig over, at det er mig, der kom til at køre Marie ihjel, men jeg er glad for at det ikke var en af vores ansatte, fortæller Thomas Bertram til Landbrugsavisen.

Den halvanden årige Marie begraves onsdag i Jerslev Kirke. Familien foretrækker donationer til De Danske Hospitalsklovne eller Kræftens Bekæmpelse frem for blomster.

Lene Beier, der er vært på programmet 'Landmand søger kærlighed', kommer også med en appel fra familien på sin Instagramprofil:


Seneste nyt

fra Nordjylland