Så er afløseren fundet: Her er den nye kommunaldirektør
- Jeg glæder mig til at tage del i den opgave det er, at videreudvikle Brønderslev Kommune til gavn for både borgere og virksomheder i kommunen.
Sådan skriver Vibeke Post Madsen på LinkedIn om sin nye stilling som kommunaldirektør.
Brønderslev Kommune har nemlig valgt en intern kandidat for at besætte posten, efter Søren Steensen valgte at gå på pension med virkning fra 1. august.
Vibeke Post Madsen har været tilknyttet administrationen i kommunen siden 2020 som direktør for Børn og Kultur.
- Vibeke er både en dygtig og afholdt direktør i vores organisation. Hun er ikke bange for at tage ansvar for de store og vigtige opgaver, der skal løses både på tværs af forvaltningerne i kommunen og på de enkelte fagområder, siger borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V), i en pressemeddelelse.
Vibeke Post Madsen tiltræder sin stilling 1. august.