Store vandmasser fik bil til at rulle rundt på E45

Politiet råder bilister til at holde øje med vandmasser, der kan føre til aquaplaning. Onsdag morgen gik det galt.

En kvindelig bilist var onsdag morgen omkring klokken 06.25 impliceret i et solouheld på Motorvej E45 ved Hjallerup. Det fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Store mængder vand på kørerbanen kombineret med hastighed skulle ifølge vagtchefen have ført til, at kvindens bil aquaplanede på vandet.

Derfor endte bilen ude af kontrol, og den rullede rundt på taget.

- Vi opfrodrer til, at man holder øje med aquaplaning. Når der er så meget vand på kørebanen, kan det afstedkomme, at der sker uheld. 

- Derfor bør man sætte hastigheden ned og køre efter forholdene. Ellers kan så store vandmasser nærmest være lige så farligt som glatføre. Jo højere hastighed, jo større er risikoen for aquaplaning også, siger vagtchef Per Jørgensen. 

Ifølge vagtchefen skulle kvinden være sluppet uskadt fra ulykken. 


Seneste nyt

fra Nordjylland