Hjerte i gran går viralt

To gravermedhjælperes sidste projekt før julen hitter lige nu på Facebook. Her er det set af hele 140.000 mennesker.

Hvad gør man sin sidste arbejdsgdag for at sige ordentligt farvel? To gravermedhjælpere fra Hellevad Kirke i Brønderslev Kommune satte sig for at flette et julehjerte for at gøre deres sidste arbejdsdag før foråret mindeværdig. Og det må siges at være lykkedes.

De har godt nok evner udover det sædvanlige

For det var ikke et helt almindeligt julehjerte, de flettede. Hjertet er flettet, som vi kender det fra et klassisk julehjerte. Men i stedet for glanspapir har graverne brugt to forskellige slags gran.  1. december smed de et billede  af hjertet på Facebook. Og så tog det fart.

Det flettede julehjerte er lørdag formiddag set af ikke mindre end 140.000 mennesker.

Her kan du se det utraditionelle julehjerte.

- Hvor er det et professionelt flot arbejde.

- Så utroligt flot, de har godt nok evner udover det sædvanlige.

Sådan lyder nogle af de mange kommentarer, opslaget har fået.

 

Hvis du også har lyst til at rose arbejdet, så kan du se og kommentere opslaget her.

 

Det er gravermedhjælperne Bente og Lars, som er de kreative hænder bag det smukke hjerte. Og efter en vaks organist og webmaster smed billedet på facebook, er der altså flere tusinder, der har set gravermedhjælpernes jule-arbejde.  

 


Seneste nyt

fra Nordjylland