Nordjyske buschauffører: Vi står sammen i hele landet

En gruppe af cirka 100 nordjyske buschauffører har været til protestmøde i Odense.

Cirka 100 nordjyske buschauffører er søndag eftermiddag på vej tilbage til Nordjylland efter dagens protestmøde i Odense. Her deltog cirka 800 chauffører fra hele landet, som ville mødes for at diskutere deres arbejdsvilkår.

- Vi har fået det ud af det, at alle chauffører i hele landet står sammen, og vi har fundet en fælles konsensus om, hvad det er, vi vil her, fortæller Kaj Ernst Leed, der er talsmand for buschaufførerne i Region Nordjylland.

I onsdags var de nordjyske chauffører på gaden i Hjørring, hvor de demonstrerede for at sætte fokus på deres arbejdsvilkår.

En ny undersøgelse, som fagforbundet 3F står bag, viser, at en stor del af chaufførerne oplever, at ikke at have tid nok til at spise og komme på toilettet i løbet af arbejdsdagen.

- Vi vil forsøge at råbe beslutningstagerne op om det, vi har gang i med STOP-kampagnen, og få ændret vores arbejdsforhold, og det er det, der er det vigtigste for os – at holde gang i den gejst, der er, siger Kaj Ernst Leed.

- Vi begynder at høre fra trafikselskaberne, som godt kan se, at der måske er et problem, og så må vi gå ind og se på det, fortsætter han.

3F'S UNDERSØGELSE VISER BLANDT ANDET:

  • Tre ud af fire (74 pct.) fortæller, at de ikke kan holde de nødvendige pauser, de ifølge overenskomsten har ret til, fordi køreplanerne ikke passer til dagligdagen i trafikken.
  • Halvdelen (49 pct.) klager over manglende toiletfaciliteter i løbet af dagen.
  • Næsten halvdelen (47 pct.) har fået pause placeret i starten/slutningen af en vagt.
  • Næsten to ud af tre (63 pct.) klager over manglende tid i arbejdsplanen til opstart af bus.
Over 800 utilfredse buschauffører - heraf næsten 100 fra Nordjylland - var i dag samlet til stormøde i Odense for at lufte deres utilfredshed med alt for stramme køreplaner.

Buschauffører klager over manglende pauser

default_thumb

play Buschauffører demonstrerer igen: - Vi har ikke tid til vores pauser

60_percent,default_thumb

play Nye initiativer skal forbedre buschaufførers arbejdsvilkår

60_percent,default_thumb

play NT fortsætter dialog med chauffører

def_thumb,50_percent

play Med chauffør på job: Kommer endelig på WC efter tre timer

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland