Forskningsprojekt afvist: De sidste mink i Danmark skal aflives

Forskere fra universiteterne i København og Aarhus har ansøgt staten om både finansiering og dispensation til et forskningsprojekt med mink. Nu har Fødevarestyrelsen afvist at bidrage til finansieringen, og dermed er der ikke længere grundlag for at holde de sidste mink i Danmark i live.

Selvom regeringen tilbage i november beordrede, at samtlige mink i landet skulle slåes ned, er der stadig nogle få tusinde levende mink tilbage. Blandt andet på en minkfarm i lidt udenfor Hobro, hvor minkavler Erik Wammen har lige godt 4000 dyr.

Forskere fra universiteterne i København og Aarhus har nemlig ansøgt staten om både finansiering og dispensation til et forskningsprojekt, som blandt andet skulle undersøge coronavirus i mink. Men nu har Fødevarestyrelsen afvist at bidrage til finansieringen af projektet. Og dermed er der ikke længere grundlag for at holde de sidste levende mink i Danmark i live.

- Det er måske nok et lock-down af minkforskningen i Danmark, siger Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær virologi på København Universitet.

Han er en af hovedforskerne bag projektet, og det er ham, der har sendt ansøgningerne afsted.

quote Selvfølgelig er det altid ærgerligt, vi synes jo, at det er vigtigt, og det var jo nogle gode ting, som vi kunne finde ud af. Noget, som vi også kunne bruge fremadrettet.

Lars Erik Larsen, professor, veterinær virologi, København Universitet

Forskerne bad staten om 75 millioner kroner til projektet, og det ærgrer dem, at projektet med de danske mink nu ikke bliver til noget.

- Selvfølgelig er det altid ærgerligt, vi synes jo, at det er vigtigt, og det var jo nogle gode ting, som vi kunne finde ud af. Noget, som vi også kunne bruge fremadrettet, siger Lars Erik Larsen.

Fra fra to farme kunne bruges

Forskerne havde søgt om lov til at bruge Erik Wammens mink og mink på en anden farm, som også har avlsdyr tilbage. Men når der nu ikke længere ligger en ansøgning om dispensation til at holde dem i live, skal minkene aflives. Sådan lyder det fra Fødevarestyrelsen.

- Vi forventer selvfølgelig, at de også afliver, sådan som loven kræver det. Gør de ikke det, og modtager vi ikke dokumentationen, så kontakter vi dem igen, og ellers skal vi ud på farmen at kigge på om der stadig er mink. Det kræver dog en retskendelse. Men jeg forventer nu ikke, at vi kommer dertil, skriver Hanne Larsen, der er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen.

Erik Wammen, som har minkfarmen ved Hobro, har ikke ønsket at stille op til interview. Han fortæller dog, at han lørdag ikke er gået i gang med at aflive sine dyr, og at han ikke har hørt fra Fødevarestyrelsen.

På Erik Wammens farm ved Hobro er der omkring 4000 avlsdyr tilbage. Her er tre af dem.
På Erik Wammens farm ved Hobro er der omkring 4000 avlsdyr tilbage. Her er tre af dem.
Foto: Ivan Johan Hansen

- Mink er et overstået kapitel

Det er dog ikke alle, som synes det er ærgerligt, at forskningsprojektet ikke bliver til noget i denne omgang.

- Jeg synes jo, det ville være spild af penge at begynde at forske i mink. Mink er et overstået kapitel. Hvis der skal forskes i dem, skal det være for en helt anden grund. Minkene er jo væk, siger Kaj Beilegaard Christensen, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Nordjyllands Pelsdyravlerforening.

Kaj Beilegaard Christensen er tidligere medlem af bestyrelsen i Nordjyllands Pelsdyravlerforening. Han synes ikke, at der skal forskes i de danske mink. Det er et overstået kapitel, mener han.
Kaj Beilegaard Christensen er tidligere medlem af bestyrelsen i Nordjyllands Pelsdyravlerforening. Han synes ikke, at der skal forskes i de danske mink. Det er et overstået kapitel, mener han.
Foto: Katja Schlaikier / TV2 Nord

Hos Nordjyllands Pelsdyravlerforening tror man ikke på, at minkavl vender tilbage de næste mange år, og så er de bekymrede for udsigterne til kompensation, hvis nogle mink bliver holdt i live af hensyn til forskning.

- Foreningens holdning er, at man hellere skal lukke, fordi et eller andet sted skal der nok være en politiker, der måske klamrer sig til, at hvis der er en minkavler, som har mink, så skal I ingen erstatning have, fordi I kan bare starte igen, vi forsker endda i det. Det ville jo være rigtig trist, siger Kaj Beilegaard Christensen.

Forskerne er nu knap så sikre på, at minkavl er et overstået kapitel i Danmark, og de mener, at deres projekt ville have gavnet brugbar viden.

Hvorfor var det noget, I synes var interessant, hvis vi aldrig mere får minkavl i Danmark?

- Jeg tror ikke, minkavlerne er enige. Jeg ved godt, at nogle af minkavlerne har sagt det, men der er også en liste på 50, som har sagt, at de vil starte op igen , siger Lars Erik Larsen. 


Coronavirus på minkfarme

Sidste mink aflivet

Minkavler risikerer at få fængselsstraf

martin korsbæk minkavnler

Minkforbud udløber - Martin står på spring for at komme i gang

PH 120622 IN Minkfarme bliver endelig vurderet Still

play Minkavlere må igen vente på erstatning: - Man bliver snart skør i hovedet

Sten

play Professor efter minkrapport: - Det bliver nærmest et blodbad

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland