Minkavlere på Gjøl: Statens Serum Institut spreder falske rygter

Ifølge Statens Serum Institut har kun én minkfarm ud af ialt 926 minkavlere fortalt myndighederne, hvem de har ansat. Minkavlere siger, de ikke er blevet spurgt.

Statens Serum Institut har to gange forsøgt at få kontakt til 926 minkavlere i Danmark, for at få oplysninger på farmens medarbejdere. Via e-boks skulle alle minkavlere i Danmark have fået et brev, men kun en enkelt farm er vendt tilbage med oplsyningerne til SSI. 

Men det er ikke hele sandheden. Det mener Kristian Frederiksen, som er minkavler på Gjøl og formand for Gjøls Pelsdyravlerforening.

- Det er langt fra alle mine kollegaer, der har fået beskeden fra Statens Serum Institut, siger han til TV2 Nord, og fortsætter: 

- Og de siger, at de har sendt det to gange til minkavlerne, og det er hvert fald en lodret løgn. Så det virker godt nok som en vattet undskyldning for at smitten skulle sprede sig. 

Kristian Frederiksen har selv haft covid-19 på sin minkfarm.
Kristian Frederiksen har selv haft covid-19 på sin minkfarm.
Foto: TV2 Nord

Manglende oplysninger har hindret inddæmningsarbejdet

De manglende oplysninger om ansatte på farmene har ifølge Statens Serum Institut besværliggjort myndighedernes forsøg på at kortlægge og inddæmme smitten med coronavirus.

quote De skyder tilbage på os nu, fordi vi har kritiseret myndighederne

Kristian Frederiksen, minkavler, formand for Gjøls Pelsdyravlerforening

Det fremgår af notater fra SSI, som dagbladet Information har fået aktindsigt i. 

Her lyder det blandt andet:

»De manglende medarbejderoplysninger medfører, at en vigtig gruppe af personer ikke kunne indgå i overvågningen af potentiel eksponering af minkfarme for SARS-CoV-2 (navnet på coronavirussen, der forårsager sygdommen COVID-19, red.)«, hvilket »har stor betydning for den forebyggende virkning, man vil kunne opnå ved at overvåge testresultater.

Minkavlere vil af med smitte

Kristian Frederiksen forsikrer om, at ingen har mere lyst til at komme af med coronasmitten på minkfarme end minkavlerne selv.

- Det er jo altødelæggende for vores branche, så vi vil gøre, hvad der skal til, for at stoppe smitten. Men det er først for tre-fire uger siden, vi har fået øjnene op for, hvor alvorligt det er for os, siger han. 

Han føler, at myndighederne er ude på at få minkavlerne til at fremstå som skurke i forhold til spredningen af coronasmitte.

- De skyder tilbage på os nu, fordi vi har kritiseret myndighederne i så stor stil, som vi har, siger Kristian Frederiksen.


Coronavirus på minkfarme

Sidste mink aflivet

Minkavler risikerer at få fængselsstraf

martin korsbæk minkavnler

Minkforbud udløber - Martin står på spring for at komme i gang

PH 120622 IN Minkfarme bliver endelig vurderet Still

play Minkavlere må igen vente på erstatning: - Man bliver snart skør i hovedet

Sten

play Professor efter minkrapport: - Det bliver nærmest et blodbad

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland