AKKC siger farvel til otte medarbejdere

Efter 3 måneders nedlukning er AKKC klar til at åbne. En ny salgsstrategi, som først skulle have været søsat i 2022 bliver sat i gang allerede nu. Det er for hurtigst muligt at rette op på de økonomiske tab og kommende års udfordringer, lyder det.

Selvom nye initiativer og partnerskaber omkring bæredygtighed søsættes allerede, må AKKC også erkende, at der med coronakrisens økonomiske tab ikke bliver plads igen til alle medarbejdere i den fremtidige og nye organisation. Det skriver Aalborg Kongres & Kultur Center i en pressemeddelelse. 

Det betyder, at der vil være funktioner som nedlægges, og funktioner som der ændres på, og dermed kræver nye salgsprofiler. AKKC må derfor sige farvel til otte medarbejdere i det kommende år. Nogle nu og nogle efter en individuel opsigelsesperiode. 

-  Vi er helt klar over, at det her er en helt speciel situation, som har krævet en helt speciel løsningsmodel, så vi stadig har det stærke AKKC, som har tjent Aalborg og Nordjylland i snart 70 år. Derfor har ledergruppen i lukkeperioden dels arbejdet med at finde økonomiske løsninger, dels sat sig selv det mål, at bruge kræfter og planlægning på at skabe nogle nye strategier inden for en række fagområder i huset. For de medarbejdere der nu ser, at deres stillinger nedlægges eller ændres, er det naturligvis rigtig hårdt, og vi vil prøve at tage os så godt af hver enkelt som muligt, siger Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

Usædvanligt at sige farvel til medarbejdere i huset

I sidste uge samledes ledelse og medarbejdere i samarbejdsudvalget for at drøfte coronakrisens økonomiske konsekvenser og den nye organisation af AKKC. Tillidsfolkene var berørte af den for AKKC helt usædvanlige situation med at sige farvel til medarbejdere.

Coronakrisen og forsamlingsforbuddet har ramt huset hårdt, fordi en stor del af de omkring 1.700 årlige arrangementer er med tusindvis af deltagere og publikummer.   

Med virkning fra 1. august søsættes den nye salgsstrategi med grønne partnerskaber inden for bæredygtighed, og en ny og samlet salgsafdeling, hvor både salg af messer, møder, events og kultur vil indgå. I dag er alle afdelingerne individuelle, men samles som ét område i den nye organisation. 
 


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland