Forbuddet gælder aften og nat: Opholdsforbud i Jomfru Ane Gade forlænges

Nordjyllands Politi forlænger opholdsforbuddet i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i Aalborg frem til den 21. oktober.

Politiet forlænger opholdsforbuddet, fordi vurderingen er, at det er nødvendigt at hensyn til smittespredningen i disse coronatider. 

- Efterårsferien er jo godt i gang, og når mange mennesker har fri, så er der mulighed for, at flere mennesker mødes, også i det offentlige rum, og det øger risiko for nye smittekæder. Derfor forlænges opholdsforbuddet med foreløbig én uge, siger Henrik Skals, der understreger, at formålet med forbuddet er at undgå spredning af Covid-19, siger vicepolitiinspektør Henriks Skals, Nordjyllands Politi.

Opholdsforbuddet gælder i syv dage fra den 15. oktober til og med den 21. oktober, men  opholdsforbuddet gælder dog kun torsdag, fredag og lørdag fra klokken 22 til 02 i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde.

Man må dog gerne bevæge sig gennem området, understreger Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Nordjyllands Politi forlænger opholdsforbuddet i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i Aalborg
Nordjyllands Politi forlænger opholdsforbuddet i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i Aalborg

Nordjyllands Politi patruljerer fortsat i relation til Covid-19-situationen, og det indebærer, at ekstra patruljer påser, at restriktioner og retningslinjer fortsat overholdes. Borgerne har dog i al væsentlighed fulgt myndighedernes anvisninger.

- Tilbagemeldingen fra vores patruljetjeneste har været, at der har været roligt i Jomfru Ane Gade og andre steder, hvor man er kommet forbi. Det vil jeg gerne rose nordjyderne for, siger Henrik Skals.

Situationen følges dog løbende af politiet, og man er parat til indføre yderligere tiltag, f.eks. oprettelse af hotspots, såfremt det bliver nødvendigt for at dæmme op for en eventuel smittespredning.

Hvis man overtræder forbuddet, får man en bøde på 2.500 kr.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland