Coronatest. Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland
Opdateret: 30. januar 2021
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske borgmestre og region i opråb: - Kom og bliv testet, der er masser af ledige tider

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

(Arkivfoto).

Benyt testmulighederne regelmæssigt - også ved de mindste symptomer eller mistanke om smitte - og gerne ugentligt hvis du er i kontakt med andre på dit job. Sådan lyder den fælles opfordring.

- Lad jer teste for Nordjyllands skyld.

Sådan lyder opråbet og opfordringen fra de 11 nordjyske borgmestre og regionsrådsformanden. Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Årsagen til opråbet er, at der ifølge regionen er ledig testkapacitet, men smitten blusser stadig sporadisk op i det nordjyske. 

De forklarer, at et vigtigt led i at bekæmpe epidemien er en massiv testindsats, så smittekæderne hurtigt opspores og brydes. Derfor opfordrer de nu nordjyderne til at benytte sig at testmulighederne regelmæssigt - men også hvis man har de mindste symptomer eller mistanke om smitte.

- Vi så det i november, da nordjyderne lod sig masseteste: Smitten faldt drastisk, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S) i pressemeddelelsen og uddyber:

- Kombinationen af test og overholdelse af gældende restriktioner er et supervåben. Med den engelske variant af coronavirus, som lurer i kulissen, er det igen vigtigere end nogensinde, at alle smittekæder brydes hurtigt, siger hun.

Bliv testet ugentligt, hvis du er i kontakt med andre på dit job

De 11 borgmestre, der bakker op om opråbet, er fra Jammerbugt, Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Læsø, Aalborg, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Morsø, Rebild og Thisted Kommuner.

- Vi skal bruge testkapaciteten. Der er masser af ledige tider og muligheder for at lade sig teste, siger formand for Nordjyllands Kommunekontaktråd Arne Boelt (A) og næstformand Mogens Christen Gade (V) på vegne af de nordjyske kommuner.

- Det er vigtigt, og vi opfordrer nordjyderne til at gøre brug af tilbuddene – og gerne ugentligt hvis man arbejder et sted, hvor man er i kontakt med andre mennesker, siger de.

Du kan bestille tid til en coronatest her.


Mary og Frederik. Foto: Kongehuset

Foto: Kongehuset

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kongeparret løftede også sløret for deres sommerplaner.

Langt fra fotografers søgelys og nysgerrige blikke har Kong Frederik og Dronning Mary aflagt diskret besøg i det nordjyske. 

Turen gik til Frederikshavn, hvor Kongeskibet Dannebrog ligger i vinterhi på Flådestation Frederikshavn. 

Vintermånederne bliver brugt på forskellige renoveringsopgaver på skibet forud for årets sejladser og ikke mindst det traditionsrige sommertogt. 

Kongeparret fik en rundvisning på Dannebrog og et indblik i de igangværende projekter ombord, som de kan glæde sig til at nyde de endelige resultater af på årets sommertogt. 

Frederik og Mary kongen og dronning kong. Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset
Frederik og Mary kongen og dronning kong. Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset
Frederik og Mary kongen og dronning kong. Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset

Afgang til maj

Kongehuset offentliggjorde onsdag billeder fra det royale besøg i Frederikshavn, og samtidig blev sløret løftet for en smule af parrets sommertogt i det lille kongerige. 

6. maj går kongeparret ombord på Dannebrog for at markere den officielle start på skibets sæson. 

Derudover ligger det fast, at kongeparret gennemfører et sommertogt i dagene 1.-4. juni, hvor kursen dog ikke sættes mod nordjyske destinationer, men mod Odense, Norddjurs og Holbæk Kommune.

Royale nordjyder må således leve på minderne fra sidste år, da det traditionsrige sommertogt gik til Thisted, Frederikshavn og Læsø Kommuner. 

Traditionen går flere generationer tilbage i kongefamilien. Det var Kong Frederiks oldefar, Christian 10., der indførte traditionen. 


Frosten driller: Hestes vandtrug fryser konstant til

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Frosten giver udfordringer flere steder i landsdelen.

Formand Jens Orla Nielsen er på sin nu daglige isrunde på Hornum Ulstrup Rideskole.

Her får hestenes vandkopper et par bank hver morgen.

- Hvis de ikke lige har brugt dem, så kan de godt fryse til is i løbet af natten, siger han.

I ridehallen er hesten Portobello i gang med træningen. Det lader sig kun gøre, fordi rideskolen forudså frostvejret og fik sikret underlaget i tide.

 - Altså, vi fik en givet en ordentlig omgang salt, dengang det lige frøs allerhårdest til at starte med, og det kunnet holde den, siger Jens Orla Nielsen.

 Værre er det på hestenes folde. Her skal vandkarret tilses flere gange om dagen.

 - Det fryser jo. Der er det så, at vi har den her pæl, hvor vi skal stå og rode lidt med den flere gange om dagen, siger Jens Orla Nielsen og slår isen i stykker.

I den varme 'habit'

21 kilometer nordpå er et par tømrere i sving på havnen i Løgstør. Her lader de heller ikke isen stoppe dagens arbejde med en ny bådebro.

- Tricket er god påklædning, siger tømrer Erik Søe fra Bedsted Thy.

- Det er ikke sikkert, at det ser så smart ud. Men en god Harboørehabit, og noget varmt at drikke i pauserne, så går det.

PH 040226 19 IN Langvarig frost - udfordringer Still. Foto:
Erik i 'habitten'.

Det kolde vejr ser kun ud til at fortsætte - ifølge prognoserne rammer et nyt stort snevejr torsdag og fredag.

Se mere om udfordringerne med frosten i videoen herunder:


Flere minutter i isnende havvand: - Vejrtrækningen beroliger kroppen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sælhundene Vinterbadeklub i Hals har hakket hul i isen og nyder det ekstra kolde gys efter en tur i saunaen. TV2 Nords reporter Stefan Reiter sendte live med de garvede vinterbadere i det isnende vand og lykkedes med at holde sig i vandet i flere minutter.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.