Region Nordjylland fremrykker investeringer for 50 millioner

I et forsøg på at bidrage til at holde hjulene i gang, er det blevet besluttet, at Regionsrådets forretningsudvalg får lov til at udpege projekter, som kan fremrykkes til i år.

Coronakrisen kradser rundt om i det nordjyske.

Det glædelig i øjeblikket er, at det ser ud til, at vi i Danmark har temmelig godt styr på smittespredningen.

quote Vi kigger blandt andet på nogle projekter med oprettelse af ekstra sengepladser og en træningshal hos Psykiatrien i Brønderslev, men vi er også ved at undersøge andre muligheder.

Ulla Astman (S), regionsrådsformand.

Men nedlukningen af samfundet har store økonomiske konsekvenser, der hver dag betyder afskedigelser og konkurser for både større virksomheder, mindre erhvervsdrivende og selvstændige i det nordjyske.

Sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har regeringen lavet en aftale der betyder, at anlægsloftet, hvor mange penge kommuner og regioner om året må bruge på byggeri og renoveringer, er sat ud af spil.

Det udnytter man nu i Region Nordjylland, hvor man forventer at kunne fremrykke projekter for op imod 50 millioner kroner.

- Fællesnævneren er, at det skal være opgaver afgrænset til at kunne sættes i gang med relativt kort varsel og være afsluttet i år. Overordnet vil vi gerne bidrage til at holde gang i byggeriet og dermed samfundsøkonomien og nordjyske arbejdspladser med gode og fornuftige projekter, som skulle have været udført på et senere tidspunkt alligevel, forklarer regionsrådsformand, Ulla Astman (S), i en pressemeddelelse.

Anlægsloftet på landsplan for 2020 er på 19,1 milliarder kroner, men det er altså nu suspenderet.

Det bliver forretningsudvalget i Region Nordjylland, der skal udpege hvilke projekter, der skal fremrykkes inden for rammen på 50 millioner kroner.

- Vi kigger blandt andet på nogle projekter med oprettelse af ekstra sengepladser og en træningshal hos Psykiatrien i Brønderslev, men vi er også ved at undersøge andre muligheder, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Andre projekter kan være generel levetidsforlængelse af bygninger ejet af regionen såsom udskiftning af vinduer, og så vil opgaver i forhold til klimatiltag og forbedret arbejdsmiljø også kunne blive igangsat.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland