Reglerne for nære kontakter ændres - færre skal i isolation

Høje smittetal fører til nye regler for nære kontakter. Nu skal færre gå i isolation - uagtet at de har været tæt på smittet.

Fremover er det kun personer, som er udsat for smitte i hjemmet, der betegnes som nærkontakter. Det er dermed den gruppe, som skal gå i selvisolation og testes.

Andre, der er udsat for smitte uden for hjemmet, skal fortsat testes, men ikke gå i selvisolation.

De nye retningslinjer gælder, uanset hvilken variant der er tale om.

Det er i hjemmet, smitten er

Tidligere regel var, at alle nære kontakter til smittede med Omikron-varianten – uanset om de var vaccineret eller tidligere smittet – blev anbefalet at gå i selvisolation og blive PCR-testet på dag 1, 4 og 6.

Sådan gør du, når du er kontakt til en smittet person

  • Du skal straks gå i selvisolation og testes på dag 4 og 6 efter, du sidst var sammen med den smittede person. Testen på dag 4 skal være en PCR-test, mens testen på dag 6 for nuværende skal være en hurtigtest.
  • Du kan ophæve din selvisolation efter et negativt svar på PCR-testen på dag 4.
  • Hvis du har fået 3. stik skal du ikke gå i selvisolation, men du anbefales fortsat en hurtigtest hurtigst muligt samt PCR test på dag 4 og for nuværende en hurtigtest på dag 6.
  • Hvis du har haft covid-19 inden for de sidste 12 uger (fra datoen for positiv test) skal du ikke isolere dig eller blive testet, med mindre du får symptomer.
  • Sådan gør du, hvis andre du har været tæt på er smittet (fx en ven, kollega eller studie- eller klassekammerat):
  • Du anbefales at blive testet med hurtigtest (evt. selvtest) med det samme og igen på dag 4 efter, du sidst var sammen med den smittede person. Du skal ikke gå i selvisolation.
  • Hvis du har haft covid-19 inden for de sidste 12 uger (fra datoen for positiv test) anbefales du ikke at blive testet, med mindre du får symptomer.
  • Ovenstående forudsætter, at du har været sammen med den smittede person indenfor 48 timer før personen fik symptomer (eller 48 timer før den positive test, hvis personen ikke har symptomer).

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Ændringen kommer, da antallet af smittede med Omikron-varianten fortsat er stigende, og varianten er nu udbredt i samfundet. 

quote Vi skal hele tiden finde en balance mellem at forebygge mest mulig smitte, og samtidig undgå, at for mange isoleres, så samfundets vigtige og kritiske funktioner kan opretholdes

Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

Derfor er fokus nu på at sætte ind der, hvor der er størst risiko for smitte for at begrænse smittespredningen mest muligt, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

- Det er i hjemmet, at der er en høj risiko for smitte. Her sætter vi i den nuværende situation ind med både isolation og test på 4. og 6. dagen for at begrænse smittespredningen mest muligt, siger vicedirektør i styrelsen, Helene Probst og fortsætter:

- Det tyder på, at man er bedre beskyttet mod smitte, hvis man har fået 3. stik, og derfor skal personer, der er revaccineret, ikke gå i isolation.

Øvrige kontakter skal ikke gå i isolation, men skal fortsat testes. 

Kritiske funktioner opretholdes

- Vi skal hele tiden finde en balance mellem at forebygge mest mulig smitte og samtidig undgå, at for mange isoleres, så samfundets vigtige og kritiske funktioner kan opretholdes, siger Helene Probst.

Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at langt de fleste, der smittes, smittes i hjemmet, og inden for de første fire dage efter, de har været udsat for smitte. 

Smittede skal selv tage kontakt

Nære kontakter defineres derfor fremover kun som dem, der er udsat for smitte i hjemmet. De skal isolere sig og testes på 4. og 6. dagen, uanset hvilken variant der er tale om. De kan bryde selvisolationen, hvis de får en negativ test på dag 4. 

Der anbefales PCR-test på 4.dagen, og på grund af en stor efterspørgsel på PCR-test i øjeblikket, anbefales en hurtigtest på 6. dagen.

Den smittede skal selv kontakte andre, som personen har været tæt på, og fortælle, at de skal tage en test med det samme og på 4. dag.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland