Biskoppen er smittet med corona
Thomas Reinholdt Rasmussen blev søndag indsat som biskop ved en bispevielse i Buldofi Kirke - nu er han og syv andre fra ceremonien smittet med corona.
Mindst otte ud af 82 deltagere er testet positive for covid-19 efter at have deltaget i bispevielsen i Aalborg i søndags.
Oprindelig skulle der have været 500 deltagere - deriblandt Dronning Margrethe. Men coronaen lurede allerede inden søndag i krogene - for Thomas Reinholdt Rasmussen havde været i nærkontakt med en coronasmittet, hvorfor det nærmest frem til 11. time var uvist i hvilket format, bispevielsen kunne foregå.
Dronningen meldte afbud
Hovedpersonen selv, biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, kunne dog fremvise flere negative tests. Og man valgte at gennemføre bispevielsen - dog i en mindre udgave end først planlagt.
Det vil sige med et begrænset antal gæster - og uden Dronning Margrethe og kirkeministeren, ligesom der heller ikke var hverken reception eller spisning i forbindelse med indsættelsen af biskop nummer 59 i rækken over Aalborg Stift.
Det er en træls besked at skulle melde ud.
Thomas Reinholdt Rasmussen, Biskop, Aalborg Stift
Nu viser det sig at, at mindst otte ud af de 82 deltagere er testet positive for covid-19 efter at have deltaget i bispevielsen i Budollfi Kirke i Aalborg i søndags.
- Smitten i samfundet er høj
Biskoppen er én af de otte deltagere, som nu er testet positive for covid-19, og han er ked af situationen.
- Jeg er selvfølgelig virkelig ærgerlig over, at syv deltagere inklusiv mig selv muligvis er blevet smittet med covid-19 til bispevielsen. Det er en træls besked at skulle melde ud, men samtidig er det også et udtryk for, at smitten i samfundet generelt er meget høj, siger biskoppen.
Alle inviterede deltagere i bispevielsen er underrettet om smittetilfældene.