Afslag.

Sådan lyder meldingen fra Hjørring Kommune til Lissi og Søren Frandsen.

Ægteparret fra Sindal har søgt aktindsigt i deres søns sag hos Hjørring Kommune, for forældrene har en mistanke om, at der er sket en række fejl hos såvel Bostedet Vendelbo som Hjørring Kommune forud for, at deres søn blev fundet død på bostedet.

- Vi kan ikke få noget at vide. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, altså hvis ikke vi skulle have interesse i at finde ud af, hvad der er foregået, så kan jeg ikke se, hvem der skulle, siger Lissi Frandsen.

Hun og resten af familien vil gerne have klarhed over hvad, der er sket med Simon Frandsen på bostedet, men de bliver mødt af en mur hos Hjørring Kommune.

Personale reagerede ikke

Simon Frandsen døde på Bostedet Vendelbo i Thorshøj 25. november sidste år af en pilleforgiftning.

Han havde op til sin død været uden kontakt med personale i 24 timer til trods for, at en læge kort forinden havde understreget, at han på grund af sin dårlige tilstand skulle have medicin tre gange i døgnet under overvågning af personale.

Selv om Simon Frandsen ikke mødte op til hverken morgen, middag eller aftenmedicin reagerede personalet ikke.

Først midt på aftenen 25. november 2025 forsøgte personalet med hjælp fra låsesmed at komme ind til hans lejlighed, hvor de fandt ham død.

Forældre afvist

Tilbage sidder Simons familie i sorg og afmagt.

For familien kan ikke få oplysninger om, hvad Hjørring Kommune har noteret forud for sønnens død.

Forældrene har søgt aktindsigt i, hvad der ligger i sønnens journal, hvilke møder der har været holdt, og hvilke statusbeskrivelser sagsbehandleren har skrevet.

- Det skræmmer mig, at man sidder her bagefter og ikke kan få lov til at få at vide, hvad er det, der er, hvis der skal laves en sag ud af det her, så skulle jeg jo også kunne vide, om der er noget at komme efter, eller der ikke er, siger Lissi Frandsen.

Simon Frandsen var visiteret til Bostedet Vendelbo af netop Hjørring Kommune, og det var således Hjørring Kommune, der var tilsynsmyndighed.

Det vil sige, det var kommunens sagsbehandler, der havde pligt til at holde øje med, at han trivedes på bostedet, og bostedet levede op til de aftaler, som var indgået med kommunen om blandt andet fysisk og psykisk hjælp og aktiviteter i hverdagen.

Tavshedspligt for forældre

Hele to gange har forældrene fået afslag på aktindsigt og dermed få svar på deres spørgsmål om sønnen trivsel.

Begrundelsen på afslagene lyder, at de søger i en sag, der ikke vedrører dem, og at sagen er omfattet af tavshedspligt.

- Jeg begriber det ikke, vi er hans forældre, siger Lissi Frandsen og fortsætter: 

- Vi bliver vi nødt til at tale Simons sag, for der er jo foregået noget med nogle indberetninger, som ikke er blevet hørt.

Hjørring Kommune skriver blandt andet i afslaget, at ”I har anmodet om aktindsigt i en sag, der vedrører en anden person. Vi kan derfor ikke imødekomme jeres anmodning om aktindsigt og fastholder derfor afgørelsen efter forvaltningslovens § 9, stk. 1.”, ligesom kommunen med henvisning til offentlighedslovens paragraf 14 afviser indsigt, fordi ”sager af denne karakter er omfattet af vores tavshedspligt, hvorfor vi allerede af den årsag ikke kan udlevere oplysningerne efter meroffentlighedsprincippet, uagtet hvilken interesse I måtte have i sagerne”.

- Jeg synes, det er dybt forkert, at man som pårørende, som nærmeste pårørende bliver afvist og slet ikke kan finde ud af, hvad der egentlig er foregået, siger Lissi Frandsen.

Politikere har læst redegørelse

Til gengæld ligger der en redegørelse om Simon Frandsens tid på Bostedet Vendelbo og hans død til gengængeligt for samtlige politikere i Hjørring Byråd.

For politikerne har nemlig bedt forvaltningen om svar på, hvad der er sket på Bostedet Vendelbo for at foretaget en fornyet vurdering af, om bostedet lever op til de aftaler, de har indgået med kommunen.

Det skete umiddelbart efter TV2 Nords afsløringer af kritisable forhold på netop Bostedet Vendelbo.

 - Vi har bedt forvaltningen om snarest muligt at få taget kontakt til borgerne og taget kontakt til botilbuddet, så man kan finde ud af, om de borgere, som vi har til at bo på Bostedet Vendelbo, skal blive boende, eller om de skal anvises et andet tilbud.

Sådan lød det dengang fra den konservative formand for Ældre-, Sundhed- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune, Per Møller.

Sagen er mørkelagt

I dag tre uger senere har han ingen kommentarer til sagen på grund af, at sagen politisk er behandlet som en lukket orienteringssag.

Det er dog kun byrådsmedlemmerne, der kan se, at sagen kommer på politikernes bord.

For offentligheden – og Simon Frandsens forældre – er sagen mørkelagt.

Orienteringssagen fremgår nemlig ikke af kommunens hjemmeside, hvor politiske dagsordener og referater offentliggøres.

Det er kun som politiker, man har adgang til redegørelsen.

Hjørring Kommune har mandag 9. februar har afleveret en redegørelse til socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S). En redegørelse som kun politikerne i Hjørring må se.

Ministeren har bedt kommunen om redegørelsen, efter TV2 Nords afsløringer om kritisable forhold på Bostedet Vendelbo, hvor tidligere beboere og ansatte har stået frem og fortalt om mistrivsel på bostedet og om massive problemer med misbrug.

Familien hyrer advokat

Simon Frandsens forældre er glade for, at ministeren går ind i sagen, og de håber, at det betyder, at nogen bliver stillet til ansvar.

- Vi har mistet vores søn Simon, men Simon kan måske være med til at åbne øjnene op for, at noget er galt - og man som efterladte kan få bedre hjælp. 

Familien Frandsen har nu hyret en advokat for at få hjælp til at komme til bunds i sagen om Simons død.

- Der er nogen, der har sovet i timen, og der er nogen, der har ladet tingene stå til. Og det er jo ikke kun på bostedet. Det er også kommunen, og det skal vi have undersøgt med hjælp fra advokater, siger Lissi Frandsen.

Lissi og Søren Frandsen fra Sindal vil gerne vide, hvad der ligger i deres søn, Simon Frandsens journal hos Hjørring Kommune.  

De har derfor søgt aktindsigt hos kommunen i blandt andet, hvilke møder der har været holdt, og hvilke statusbeskrivelser sagsbehandleren har skrevet forud for Simon Frandsens død på Bostedet Vendelbo i Thorshøj i november sidste år. 

Men forældrene kan ikke få oplysninger om, hvad Hjørring Kommune har noteret forud for sønnens død.  

Hele to gange har de fået afslag på deres aktindsigt.  

- Jeg begriber det ikke. Vi er hans forældre, siger Lissi Frandsen.

Forældrenes situation er dog langt fra enestående, for det er almindeligt kendt, at nærmeste pårørende får afslag på informationer om deres afdøde. 

Det oplyser Oluf Jørgensen, der er tidligere forskningschef i mediejura ved DMJX og ekspert i offentlighedsloven. 

- Når man afviser aktindsigt til de nærmeste pårørende, så er der ikke nogen, der kan kontrollere forvaltningen. Det skaber mistillid og usikkerhed om, hvad der egentligt er sket, og om man som myndighed har gjort det, man skulle, siger Oluf Jørgensen.

To lovgivninger

I afslagene på aktindsigt henviser Hjørring Kommune til deres tavshedspligt, som det fremgår af forvaltningsloven og offentlighedsloven. 

For som reglerne er i dag, kan man kun få indsigt i forløbet omkring ens pårørendes dødsfald, hvis den hører under sundhedsloven. 

Det vil sige, at dør ens nærmeste pårørende under et behandlingsforløb på et hospital eller plejehjem, hvor der er sundhedsfagligt personale ansat, så kan man godt kan få indsigt i forløbet op til, under og efter dødsfaldet. 

Men er man pårørende til et menneske med handicap eller særlige behov, der bor på bosted, som er omfattet af den sociale servicelov, så er det offentligheds- eller forvaltningsloven, der gælder. 

Og her kan myndighederne afvise indsigt i sagen med henvisning til tavshedspligt og hensynet til den afdøde. 

- Det medfører i praksis, at de pårørende er helt afskåret fra at få aktindsigt. Det er under al kritik, siger Oluf Jørgensen. 

Valgrygterne svirrer på Christiansborg, og det kan også mærkes hos flere af landets trykkerier.

Esben Mols Kabell, direktør ved LaserTryk, fortæller, at virksomheden foreløbigt har fået bestillinger på cirka 250.000 valgplakater.

- Men af disse er kun cirka 150.000 produceret eller i produktion, skriver direktøren i en mail:

- Snakken de sidste par uger om et marts-valg har helt klart skubbet til politikerne i forhold til at få bestilt valgplakaterne, der typisk har en leveringstid på cirka seks uger.

Hvornår det kommende valg vil blive udskrevet ved kun statsminister Mette Frederiksen (S) og måske – måske ikke –hendes nærmeste rådgivere.

Men der er ingen tvivl om, at valgkampen er i gang, selvom det endnu ikke er udskrevet.

Efter at den amerikanske præsident Donald Trump igen og igen har gjort krav på Grønland, har målingerne indikeret fremgang til statsministerens eget parti. Og da Frederiksen for nylig præsenterede et af sine store valgløfter – Lilleskolen – italesatte hun da også selv, at vi står i et valgår.

Oppositionspartierne er da også begyndt at reagere på det måske snarlige valg.

Senest har Dansk Folkeparti eksempelvis fremført forslag om at gøre det billigere at have en fossil bil ved at sænke afgifterne, mens SF har bebudet, at store bededag skal genindføres.

Fornemmer "lidt panik"

Det kommende valg fornemmer de også hos trykkeriet Degn Grafisk, hvor de oplever 'lidt travlhed i øjeblikket.'

- Mildt sagt, fortæller direktør Henrik Degn.

Han oplyser, at leveringstiderne i øjeblikket er to til fire uger på valgplakater.

- Så hvis valget udskrives i uge 10, som nogle tror, så haster det, hvis man ikke er i gang, siger han.

Henrik Degn ønsker ikke at oplyse det konkrete antal plakater, som virksomheden har produceret. Han oplyser dog, at der er tale om “en hel del”.

Årsagen til, at leveringstiden på plakaterne er relativt lang, handler om, at valgplakater har en 'begrænset holdbarhed, hvor de kan tage imod trykfarve,' forklarer direktøren.

Også Anders Nees fra Elefantprint oplever flere og flere forespørgsler.

- Før jul fik vi lidt forespørgsler og lavede en enkelt aftale. Så kom al polemik med Trump og Grønland, og så blev der helt stille. Ordren fra før jul blev udskudt, og der var ikke nye henvendelser, fortæller han:

- For cirka 10 dage siden begyndte vi så igen at høre noget, og det har bare taget til de sidste dage. Og alle vil gerne have leveret dem med det samme. Det virker til, at der er lidt panik nogle steder.

Hos Elefantprint kører man i øjeblikket med toholdsskift for at følge med efterspørgslen på valgplakaterne, og folk har været på arbejde den forgangne weekend, ligesom nogle ansatte også skal arbejde den kommende weekend for at følge med.

Kan I fortælle, hvor mange plakater I cirka har fået bestilling på?

- Jeg kan ikke sige total antal, men lige nu har vi sat produktionen op til at køre 20.000 styk om ugen, fortæller Anders Nees.

- Det stresser lidt

Kim Edberg, der er folketingsmedlem og spidskandidat for Danmarksdemokraterne i Nordjylland, har bestilt valgplakater mandag i denne uge.

- Det stresser lidt, siger han til TV 2:

- Jeg håber virkelig, at plakaterne kan blive leveret i næste uge. Det er da en fordel for dem, der allerede har plakaterne nu, hvis valget for eksempel udskrives på tirsdag.

Kim Edberg har siden valget i 2022 skiftet parti fra Nye Borgerlige til Danmarksdemokraterne. Derfor har han en del plakater liggende. Problemet er altså bare, at de nu er ubrugelige, fordi der står Nye Borgerlige på dem.

Kim Edberg Andersen (DD) er blandt de formentlig mange politikere og folketingskandidater, som efterhånden har fået travlt med at få valgplakaterne gjort klar.

Også Tobias Weische, der er folketingskandidat på Fyn for Dansk Folkeparti, mærker presset.

- Jeg er stadig i gang med det grafiske arbejde på plakaten og har fået at vide, at der er to-tre ugers ventetid, siger han:

- Det er super træls. Jeg regnede med, at valget kom i maj eller juni, så jeg troede, der var god tid.

Tobias Weische kalder situationen "super stressende".

- Det kan komme til at betyde meget – specielt for os ukendte kandidater. Det er vigtigt, at folk kan sætte ansigt på os nye, siger DF-kandidaten.

Valget til Folketinget skal senest være afholdt 31. oktober 2026.