Mie Ø. prøver kræfter i Søværnet

I forbindelse med søndagens store Air Show har Søværnet blandt andet inviteret svømmeren Mie Ø. på udfordringer i øvelsesbassinet.

Søndag løber det store Danish Air Show af stablen, hvor Flyevåbnet blandt andet viser nogle af deres mange fly frem.

Men det er ikke kun Flyvevåbnet, som viser hvad de laver. En anden gren i forsvaret er Søværnet, som også vil være tilstede.

Som optakt til søndagens store show inviterede en af Søværnets sergenter tre nordjyder til at prøve kræfter med nogen af de udfordringer, som Søværnets elever normalt skal igennem.

Søværnet tre nye elever for en dag var svømmeren Mie Ø. Nielsen, den tidligere håndboldspiller Daniel Svendson og Aalborgs viceborgmester Kristoffer Hjort Storm. Alle skulle de prøve kræfter med øvelsesbassinet på Søværnets skole i Frederikshavn.

I alt skulle de igennem tre øvelser, der blandt andet gik ud på at kravle op i en redningsbåd iført en stor og tung redningsdragt.

- Det var meget svært, siger Mie Ø. Nielsen og fortsætter:

- Jeg er jo ikke vant til at have så meget udstyr på.

Dernæst skulle de tre Søværnselever svømme rundt i store bølger og kravle op i en rebstige.

- Det med rebstigen var virkelig sjovt, fordi jeg er højdeskræk. Så der gælder det bare om at kigge op, og lade være med at tænke på noget, siger Mie Ø. Nielsen.

Alle tre klarede alle øvelser.

TV2 Nord sender fra Danish Air Show på SALTO søndag fra klokken 14-16.


Seneste nyt

fra Nordjylland