Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

BLOG: Den hele fodboldspiller

Fodboldspiller Martin Mikkelsen gør sig overvejelser om, hvad eller hvem fodboldspilleren er udover det professionelle fodboldliv. Hvad sker der efter endt karrierestop, spørger han sig selv.

Jeg havde engang en ven. Vi blev venner som 7-8-årige, da han flyttede ind på samme vej som min. Han startede også i min parallelklasse, og vi fandt hurtigt hinanden. Vi havde især fodbolden til fælles. Vi var med afstand de to bedste på årgangen, og det knyttede et stærkt bånd imellem os.

I mange år var vi nærmest uadskillelige. Vi grinede meget, og hvis vi ikke spillede fodbold, kørte vi typisk rundt i nabolaget på rulleskøjter og ledte efter sjov og ballade. Vi stjal frugt i haverne, løb fra regningen på Pizza Hut og kastede med vandballoner fra nabolagets tage. Vi var, som drenge i den alder er, når de tror, de er nogle fandens karle. Adrenalinjunkier på et harmløst niveau.

Som 11-12-årige skiftede vi begge fra den lokale klub VIK i det nordlige Århus til AGF og tog bussen sammen til træning 3-4 gange om ugen. Vi fulgtes ad på førsteholdene op gennem ungdomsårene og fik begge debut på AGFs Superligahold i en ung alder.

Han formåede at bide sig fast på holdet, mens jeg forsvandt længere og længere ud i glemslen. I starten af vores 20’ere gled vi fra hinanden, og da jeg i sommeren 2008 skiftede til FC Fredericia, skiltes vore veje. De seneste ti år har vi kun set hinanden ganske få gange gennem tilfældige møder.

For et par uger siden læste jeg pludselig en artikel om min gamle ven, som i 2012, i en alder af 26 år, blev erklæret fodboldinvalid efter sin tredje korsbåndsskade og måtte affinde sig med at tage et ufaglært job på et havnelager for at kunne betale regningerne.

Han var ellers så god, at han nåede at repræsentere Danmark på både U21- og Ligalandsholdsniveau. Jeg hørte ham også fortælle sin historie i radioen. Hans fodboldmæssige skæbne kendte jeg selvfølgelig, men det var specielt at høre den barske historie og alt det, der fulgte med, med hans egne ord.

Han havde ikke nogen uddannelse og vidste ikke, hvad han skulle med sit liv. Han fór vild.

Forført af det professionelle liv

Fortællingen om min gamle ven er en skrækhistorie om en ung, talentfuld fodboldspiller, som lod sig forføre af det professionelle liv og, ligesom mange af os andre, glemte, at det liv ikke varer evigt.

Historien er trist, men også vigtig. Den er en påmindelse om, at tilværelsen som professionel fodboldspiller leves på lånt tid, og at det kan være slut på et splitsekund.

Der er nogle, der kan leve af pengene fra deres fodboldkarrierer resten af livet, og de, der kan, fylder meget i vores bevidsthed, fordi vi efterhånden ser dem hver dag i La Liga, Premier League, Champions League og så videre, men det er vigtigt at huske, at de er et ekstremt fåtal.

Det er min opfattelse, at der er rigtig mange unge fodboldspillere i dag, som er modne og ansvarlige og ikke kun har fokus på nu og her, men også på livet efter fodboldkarrieren. Der er dog helt sikkert også nogle, der ikke har, og det er der ikke noget at sige til, for livet som professionel fodboldspiller kan være berusende.

Du kan få en følelse af, at du på mange måder har et nemt liv. Du har masser af fritid, og der følger ofte en ophøjet status med blandt venner og bekendte. De sociale medier har gjort, at opmærksomheden fra fans og andre interesserede er større og mere konstant, og det er nemt at blive afhængig.

Du er kun et par klik og et uploadet billede på Instagram væk fra et nyt fix. Du kan nemt få følelsen af, at du er noget helt særligt, og at definere sig selv ud fra den tanke er farligt, for en dag brister forestillingen.

Du lever en ubekymret tilværelse og føler, at du har tid til at udskyde alt, der bare kræver en minimal indsats. Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har selv været der. Jeg begyndte på en uddannelse, men jeg var altid fraværende - enten fysisk eller mentalt.

Jeg havde mine tanker alle mulige andre steder. Inderst inde vidste jeg godt, at det ikke var i den juridiske verden, jeg hørte til, men det lød godt og så godt ud på papiret, så jeg lod stå til.

Jeg havde masser af tid. Jurastuderende og professionel fodboldspiller - jeg lod projektionen af mig definere mig som menneske. I dag er jeg 32 år og stadig ikke afklaret med, hvad jeg skal, når min fodboldkarriere er slut. Det er der ingen skam i, men jeg gad godt, at jeg havde taget nogle mere velovervejede og målrettede valg i en tidligere alder, i stedet for bare at hygge mig og se en film, tjekke Facebook eller tage ud og shoppe med nogle venner. Det går tiden også med, har jeg erfaret.

Det var heldigt, at det ikke var mig, der blev skadet.

Den objektive kyniker vil argumentere for, at livet som professionel fodboldspiller kan være både meningsløst og uden perspektiv - forstået på den måde, at det i høj grad er et liv, der belønner dig her og nu. Antallet af håndgribeligt brugbare ting, man kan tage med i rygsækken, når karrieren en dag er ovre, er stærkt begrænsede.

Det er meget få, der tjener så mange penge i løbet af deres fodboldkarrierer, at de aldrig skal tænke på dem mere.

Den gennemsnitlige Superliga- eller fuldtids 1. divisionsspiller gør i hvertfald ikke. Selvom det kan virke som en oplagt mulighed med fodboldbaggrunden in mente, så er det kun ganske få, der kan få jobs som trænere eller eksperter på Onside, når karrieren er slut, idet antallet af stillinger er meget begrænsede. Bevares, en karriere som professionel fodboldspiller vil altid pynte på CV’et, men det vil også altid kun være en detalje.

Som fodboldspiller knytter du stærke venskaber og får ganske givet mange fantastiske minder, hvilket bestemt er værd at tage med, for det er vel lige præcis noget af dét, det hele handler om; gode venner og store oplevelser - det er bare lidt synd, hvis det kræver for store ofre og sker på bekostning af fremtiden. Hvis det at leve i nuet er det eneste, man gør, mister det på et tidspunkt sin glans.

Fodboldlivets bivirkninger

Et adspredende miljø som supplement til livet som fodboldspiller kan også være med til at modvirke nogle af de uheldige bivirkninger, som livet som professionel fodboldspiller udsætter dig for.

Som fodboldspiller er der en risiko for at blive understimuleret både socialt og intellektuelt. Man ser de samme - relativt få - mennesker hver dag, og ofte ender man også med at hænge ud med sine fodboldkammerater i fritiden - både fordi man knytter stærke bånd, typisk har man meget tilfælles og helt banalt har tid på de samme tidspunkter.

Den virkelige verden er noget, der sker udenfor og omkring én, mens man udlever drømmen i osteklokken sammen med sine holdkammerater.

- Den virkelige verden er noget, der sker udenfor og omkring én, mens man udlever drømmen i osteklokken sammen med sine holdkammerater.

Martin Mikkelsen

Desuden kan det være skadeligt at vænne din hjerne til kun at være “på” to timer om dagen. Den tidligere landsholdsspiller, Kasper Lorentzen, berettede for at par år siden om, hvordan han, efter endt fodboldkarriere, fik arbejde i FC Nordsjællands administration, men allerede efter kort tids arbejde gik ned med en voldsom, influenzalignende sygdom, som holdt ham sengeliggende i flere uger.

Krop og især hoved kunne ikke holde til den kæmpe belastning, det var, at skifte livet som fodboldspiller ud med et ‘almindeligt’ arbejde med en effektiv arbejdsuge på 37 timer.

Brugbar fordybelse

Min opfordring handler ikke om, at man ikke skal jagte sine (fodbold)drømme med alt, hvad man har, men blot at man forbereder sig på livet efter fodbolden, inden det liv starter - på den ene eller anden måde.

Brugbar fordybelse kommer i alle mulige former og størrelser, så et eller andet kan altid lade sig gøre, og det er min påstand, at det bestemt ikke vil gøre dig til en dårligere fodboldspiller - nærmere tværtimod.

Historien om min gamle ven viser med al tydelighed, at udløbsdatoen for en fodboldspiller er svær at fastsætte, så der er ingen tid at spilde. Jo længere tid man venter, og jo mere man afmonterer sig fra den virkelige verden, jo sværere bliver det at komme igang.

En påbegyndt eller færdiggjort uddannelse er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme et tomrum efter endt karrierestop - især ikke, hvis det skyldes en alvorlig skade som i historien om min gamle ven.

Men hvis alternativet er at fare vild, er det altid rart at vide, hvilken vej man skal.

OM BLOGGEREN:

Martin Mikkelsen er professionel fodboldspiller i Superligaklubben Hobro.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.