Da Malthe og Thilde var små, hadede jeg oprigtigt, når man fik ordene ”små børn, små bekymringer - store børn, store bekymringer” serveret af venner og bekendte med ældre børn.

Siden fandt jeg så ud af, at det altså er virkelighed.

Og netop virkeligheden mødte mig i den grad for et par måneder siden, da Thilde blev kørt til lufthavnen og skulle starte på et af livets eventyr, nemlig som guide hos TUI. Første destination – Tenerife.

At stå der i lufthavnen og se Thilde gå igennem sikkerhedskontrollen, og ind til et så forsinket fly, at hun ikke kunne nå flyet i London, var hjerteskærende. Min lille datter, helt alene på vej ud i den store verden, og nu allerede også helt alene i London. Heldigvis sørgede Thildes arbejdsgiver for, at hun blev indlogeret på et hotel ved lufthavnen.

Nå, men Thilde er siden faktisk faldet godt til i TUI-lejren. Og det er godt – for farmand.

I sidste uge skulle jeg igennem det igen, da Thilde var hjemme på en uges juleferie. Og ja, jeg sagde juleferie. Thilde skal nemlig holde jul på Tenerife. AV AV!

Ja, jeg curler

Mange tænker nok: Kom nu videre gammelfar. Det der er jo topmålet af en curlingfar.

Og ja, jeg curler måske lidt, men jeg gør det med hjertet – af kærlighed til mine børn. Det leder mig hen til den evindelige diskussion - om vi skader vores børn, når vi curler for dem. Om vi hæmmer deres selvstændighed og udvikling i det hele taget.

Jeg har det sådan, at når vi curler for vores børn, så husk at vi gør det af kærlighed. Kærlighed kan man vel ikke få for meget af, men selvfølgelig må vi ikke tage al ansvar på vegne af børnene. De skal selv træffe valg og selv tage konsekvensen af disse. Gør vi det for dem, bremser vi deres udvikling, deres dannelsesrejse. Så laver vi en voldsom obstruktion på modnings- og selvstændighedsprocessen – og smider dem ind i en alt for beskyttende osteklokke.

MEN - når det så er sagt, vil jeg altid forsøge at være der for mine børn. Det hersker der ingen tvivl om.

They'll Never Walk Alone

For få uger siden havde Malthe haft en nattevagt i receptionen på First Hotel Slot i Aalborg, hvor han arbejder. Han skulle spille en håndboldkamp næste dag. Jeg tilbød at køre ham. Det var Malthe da glad for, og jeg fik set en spændende håndboldkamp, hvor junior dog ikke brillerede ovenpå to timers søvn.

Til gengæld fik vi en god snak på køreturen. På den måde fik Malthe samtidig også praktikken til at fungere, da han så kunne få lidt mere søvn, inden han atter skulle møde ind til endnu en nattevagt på hotellet.

Jeg ved ikke, om I derude mener, det er kærlighed eller curling, men jeg er altså også ligeglad. For som sagt vil jeg være der for mine børn, og netop derfor har jeg Malthes og Thildes initialer og ”They'll Never Walk Alone” tatoveret på mit underben.

Og ja, jeg er altså også kæmpe Liverpool fan.

Fik jeg i øvrigt nævnt, at Thilde stortrives på Tenerife. Men alligevel glæder jeg mig altså allerede voldsomt og barnligt meget til at se hende igen. Min lille Thilde-pige på KUN 19 år.