BLOG: ”Gør det selv min pige”

Karsten Lynge Simonsen er som skolelærer meget bevidst om, hvordan børn opdrages. Han gør op med curling-kulturen og mener, at vi har brug for ansvarlige børn.

Jeg sidder i køkkenet en rolig formiddag med friskbrygget kaffe og læser avisen på min iPad. Jeg bliver forstyrret i min gode gerning, da der fra stuen lyder en konstaterende kommando fra min 6-årige datter. ”Jeg vil gerne have noget mælk, fa-ar!”. Lige inden jeg rejser mig og går til køleskabet, mindes jeg 1. afsnit fra TV2 udsendelsen, ”Opdrag en vinder”. Her introduceres sloganet: ”Det, du selv kan, skal du selv gøre” – et suverænt huskeråd! En kort refleksion får mig til at svare: ”Så gør det selv min pige”. Jeg læser videre.

”Opdrag en vinder”

Det omtalte program behandler begrebet opdragelse overfladisk og unuanceret og har en frustrerende titel. Jeg ved godt, at en titel i retningen af ”Opdrag til medansvar, empati, ydmyghed og fællesskab” ikke sælger så mange billetter. I sær ikke i en tid, hvor konkurrence gennemsyrer samfundet i alt fra skolen og uddannelsen til personlig indkomst og familieprestige. Når det så er sagt, rummer programmet nogle budskaber, der kan bruges for mange. 

Servicefælden

Jeg falder selv i servicefælden og sætter derfor stor pris på tv-udsendelser, avisartikler, venners erfaringer og debatindlæg, som kan minde mig om min sande opgave. Det er blandt andet at opdrage et selvstændigt empatisk barn, som kan tage ansvar for egne opgaver og fællesskabets bedste.

Jeg har mange års erfaring som skolelærer i indskolingen i den danske folkeskole. Her har jeg stiftet bekendtskab med børn, som hverken var opdraget til at tage ansvar for sig selv eller fællesskabet bedste. Børn som skånes for modstand, der kan gøre ondt, eller som kræver hårdt arbejde.

quote Danmark har brug for selvstændige ansvarlige og empatiske børn, unge og voksne, som tager ansvar for de opgaver de bydes, og som vægter fællesskabet højt gennem engagement og deltagelse.

Karsten Lynge Simonsen

Min erfaring viser mig dog, at de mest velfungerende elever i nutidens folkeskole er de børn, som ikke har problemer med at påtage sig opgaver for fællesskabets bedste og heller ikke har problemer med at tage ansvar for sig selv. Elever der fra skolestart løfter tasken ind på skolen. Elever som ikke responderer krav og opgaver med klagesang. Elever som ikke fritages fra skole, når de skal til frisør eller skal fremlægge en fællesopgave for klassen. Elever som ikke går af vejen for helt uopfordret at hjælpe og trøste skolekammerater.

Misforstået godhed?

Forældres serviceniveau etableres i en tidlig alder og kommer til udtryk andre steder end i folkeskolen. Jeg har afleveret børn i en integreret daginstitution igennem 6 år. Her ser man ofte forældre bære børn med velfungerende ben ind over dørtærsklen, når de afleverer eller henter. I misforstået godhed eller travlhed måske.

Som sagt falder jeg selv i fælden. Det kræver jo vedholdenhed og tid at introducere børn for opgaver, de skal lære at klare. Derfor håber jeg, at udsendelser, som den ovennævnte, kan skabe refleksion i andre familier end min. Danmark har brug for selvstændige ansvarlige og empatiske børn, unge og voksne, som tager ansvar for de opgaver de bydes, og som vægter fællesskabet højt gennem engagement og deltagelse.

OM BLOGGEREN

Karsten Lynge Simonsen er skolelærer, familiefar til to skolebørn og foreningsmand. Han brænder for fællesskabets skole, solidaritet, relationer samt den store betydning af frivillighed og medmenneskelighed.

Seneste nyt

fra Nordjylland